Nyheder

Der var begået faglige fejl, da man overså symptomer, der senere viste sig at være livmoderhalskræft. Efter bevisførelsen fandt landsretten imidlertid ikke, at der var tale om en erstatningspådragende fejl efter den almindelige culparegel, og at der derfor ikke var grundlag for at lempe kravet til beviset for årssammenhæng mellem patientskaden og appellantens krav på yderligere erstatning.

Ikke bevislempelse trods faglig fejl

Af Whitney Maria Bjerrum


Sagens baggrund

I forbindelse med en celleprøve (smear) begik appellantens praktiserende læge fejl ved at overse symptomer, som senere viste sig at være begyndende livmoderhalskræft. Celleprøven viste endvidere falsk negativ, således at appellantens livmoderhalskræft først blev diagnosticeret to år senere.

Appellanten blev tilkendt en godtgørelse for et varigt mén på 25 % som følge af forsinkelsen, heraf 10 % for den psykiske belastning ved bevidstheden om den forringende overlevelsesprognose. Appellanten var i henhold til sagens lægelige akter disponeret for og kendt med tidligere psykiske gener.

Under sagen nedlagde appellanten påstand om yderligere godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. Appellanten begrundende dette med, at der forelå en så klar faglig fejl, at der skulle ske lempelse af kravet til beviset for årsagssammenhæng mellem den indtrådte skade og appellantens samlede psykiske gener.

Der var under sagen stillet spørgsmål til Retslægerådet, der havde udtalt, at det var en fejl, at appellantens livmoderhalskræft ikke var diagnosticeret tidligere. Ligeledes var der indhentet udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der havde vurderet appellantens samlede erhvervsevnetab og varigt mén, samt vurderet hvilken del, der kunne henføres til den anerkendte patientskade.

Landsrettens afgørelse

Efter bevisførelsen fandt landsretten ikke, at der var tale om en erstatningspådragende fejl efter den almindelige culparegel. Landsretten vurderede derfor, at der ikke var grundlag for at lempe kravet til beviset for årsagssammenhæng mellem den indtrådte skade og appellantens psykiske gener.

Hvad viser dommen?

Dommen lægger sig i forlængelse af en Østre Landsrets dom af 28. februar 2018, som vi tidligere har omtalt, og er også med til at illustrere det almindelige princip om, at bevisbyrden for en handlings ansvarspådragende karakter og omfang – også på områder, hvor det er en fagperson, der handler – påhviler skadelidte.

Samtidig er dommen også med til at vise, at selv en relativt klar fejl ikke nødvendigvis er udtryk for culpa. Man kan altså ikke altid drage den konklusion, at fordi der ud fra en objektiviseret målestok er blevet begået en faglig fejl, så eksisterer der et ansvarsgrundlag efter de almindelige culparegler. Det må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Sagen blev ført af advokat Whitney Maria Bjerrum.