Nyheder

Folketinget har den 10. april 2018 vedtaget lov om forretningshemmeligheder. Loven træder i kraft den 9. juni 2018.

Ny lov om forretningshemmeligheder

Af Maiken Toftgaard


Folketinget har den 10. april 2018 vedtaget lov om forretningshemmeligheder (læs loven her). Loven træder i kraft den 9. juni 2018.

Loven gennemfører EU’s direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder i dansk ret (læs direktivet her). Formålet med direktivet er at styrke virksomheders muligheder for at beskytte forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet, så virksomhederne lettere kan varetage deres interesser på tværs af EU.

Reguleringen af forretningshemmeligheder findes i dag i en række forskellige danske love. Den nye lov samler i vidt omfang reguleringen af forretningshemmeligheder i én lov og vil derfor gøre det lettere for virksomheder at få overblik over reglerne.

Loven indeholder dels en række nye, dels en række præciserende tiltag i forhold til den gældende regulering, hvoraf nogle af de væsentligste er:

Definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”

Loven indeholder som noget nyt en definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”. Det er herefter bl.a. et krav, at en oplysning ikke er almindelig kendt eller umiddelbart tilgængelig, og at den under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse for at kunne anses for at være en forretningshemmelighed.

Definitionen af ”forretningshemmeligheder” er sammenfaldende med de overordnede karakteristika for begrebet ”erhvervshemmeligheder”, som hidtil har været benyttet i praksis (uden at være defineret i lovgivningen). Definitionen medfører ikke en materiel ændring i forhold til gældende ret.

Lettere adgang til at få nedlagt forbud og påbud

Adgangen til nedlæggelse af midlertidige forbud og påbud bliver lempet, idet de hidtil gældende regler i retsplejeloven stiller strengere krav til meddelelse af forbud eller påbud end reglerne i den nye lov. Virksomhederne får dermed bedre muligheder for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder i tilfælde af misbrug.

Nye sanktioner og forbedrede muligheder for økonomisk kompensation

Loven fastlægger som noget nyt, at erstatning udover forretningshemmelighedshaverens tab også skal omfatte den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Endvidere vil forretningshemmelighedshaver efter den nye lov kunne opnå godtgørelse for ikke-økonomisk skade (f.eks. kan der ved udmåling af godtgørelsen lægges vægt på de økonomiske fordele og ulemper, som er forbundet med krænkelsen), hvilket ikke hidtil har været muligt. Ændringerne vil forbedre virksomhedernes muligheder for at få dækket deres tab ved misbrug af forretningshemmeligheder.

Som noget nyt kan domstolene også træffe afgørelse om, at en dom vedrørende krænkelse af forretningshemmeligheder skal offentliggøres.

Loven åbner endvidere op for, at fogedretten kan pålægge en krænkende part tvangsbøder for manglende overholdelse af et forbud, et påbud eller en dom, hvilket ikke er muligt efter de nuværende regler.

Hvilke foranstaltninger bør virksomheder træffe i anledning af den nye lov?

Vedtagelsen af loven giver ikke i sig selv anledning til, at virksomheder skal foretage materielle ændringer i f.eks. ansættelsesaftaler eller fortrolighedsaftaler med samarbejdspartnere for at sikre beskyttelse af forretningshemmeligheder efter lovens ikrafttræden.

Vedtagelsen giver dog anledning til, at henvisninger til f.eks. markedsføringsloven i standardkontrakter bør ændres til de relevante bestemmelser i lov om forretningshemmeligheder (idet bestemmelserne om forretningshemmeligheder i markedsføringsloven ophæves).

Vedtagelsen er desuden en oplagt lejlighed til at overveje, om din virksomhed har oplysninger, der udgør forretningshemmeligheder, f.eks. oplysninger om kommercielle eller tekniske forhold, som din virksomhed har en legitim interesse i at hemmeligholde. Hvis det er tilfældet, bør du overveje, om din virksomhed har truffet såkaldte rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af disse oplysninger. I modsat fald vil oplysningerne ikke kunne beskyttes som forretningshemmeligheder.