Nyheder

I uge 11 og 12 er der offentliggjort to kendelser fra Klagenævnet for Udbud og en dom fra EU-Domstolen.

Orientering om Udbudsret - uge 11 - 12 2018


Kendelse af 20. marts 2018, MR Motech ApS mod Region Nordjylland, Nyt Aalborg Universitetshospital

Kendelsen vedrører et offentlig udbud af en delkontrakt vedrørende en større elevatorentreprise. Tildelingskriteriet var ”Pris”. Af udbudsbekendtgørelsen fremgik bl.a. at betingelserne for, at en tilbudsgiver kunne deltage i udbuddet, var, at tilbudsgiver inden for de seneste fem år skulle have gennemført én entreprise indeholdende lignende arbejder som defineret i den pågældende delkontrakt. Regionen annullerede udbuddet af delkontrakten, bl.a. med henvisning til usikkerheden om rækkevidden af det pågældende krav, herunder i hvilket omfang kravet forpligtede regionen til at afvise tilbud. En tilbudsgiver, der havde afgivet tilbuddet med den laveste pris på delkontrakten, klagede til Klagenævnet for Udbud. Nævnet tog ikke klagen til følge, idet nævnet fandt, at formuleringen af det pågældende krav sammenholdt med karakteren og omfanget af leverancerne for den pågældende delaftale, var et væsentligt krav til virksomhederne, og at mindstekravet måtte anses for at være vagt og upræcist og dermed uegnet. Den del af regionens begrundelse for annullationen, der angik, at det pågældende krav var upræcist, kunne herefter i sig selv bære annullationen af udbuddet.

Kendelsen illustrerer fast klagenævnspraksis vedrørende klager over annullation af udbud. 

Kendelse af 21. marts 2018, Scientia Ltd. mod Aarhus Universitet

Kendelsen vedrører et udbud af en kontrakt vedrørende levering og implementering af en it-løsning til undervisnings- og eksamensplanlægning. En forbigået tilbudsgiver indgav klage affattet på engelsk. Efter flere henstillinger fra klagenævnet, indgav klager en klage affattet på dansk. Klagenævnet fandt, at hverken klagers klageskrift affattet på dansk, eller bilagene hertil, indeholdt påstande, der identificerede den regel eller det princip, som efter klagers opfattelse var overtrådt. Klagenævnet fandt herefter, at klagen ikke var egnet til at danne grundlag for sagens behandling, hvorefter nævnet afviste klagen.

Kendelsen illustrerer, at klagenævnet alene realitetsbehandler en klage, når klagen indeholder en eller flere påstande, der er egnet til at danne grundlag for sagens behandling.

EU-Domstolens dom af 20. marts 2018 i sag C-187/16, Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Dommen vedrører den østrigske stats direkte tildeling af en kontrakt vedrørende fremstilling af identitetsdokumenter og andre officielle dokumenter til et østrigsk selskab uden afholdelse af en udbudsprocedure. Domstolen fandt, at det var i strid med det tidligere tjenesteydelsesdirektiv og det tidligere udbudsdirektiv, at den østrigske stat havde henlagt fremstilling af visse officielle dokumenter til et østrigsk selskab uden afholdelse af en udbudsprocedure.

Dommen vedrører det tidligere tjenesteydelsesdirektiv (direktiv 92/50) og det tidligere udbudsdirektiv (direktiv 2004/18), men det må antages, at dommen ikke ville være faldet anderledes ud, såfremt Domstolen havde bedømt sagens omstændigheder ud fra det nugældende udbudsdirektiv (se udbudslovens § 23, stk. 3 og 4).

Dommen viser, at de påberåbte undtagelsesbestemmelser skal fortolkes snævert, og at det påhviler den ordregiver, der påberåber bestemmelserne, at godtgøre, at de fremhævede sikkerhedsinteresser ikke kan tilgodeses via en udbudsproces. Denne bevisbyrde må alt andet lige formodes at være endnu sværere at løfte efter ikrafttrædelsen af forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF), der bl.a. rummer særlige (eksplicitte) muligheder for at inddrage informationssikkerheds- og forsyningsmæssige hensyn i udbudsprocessen.