Nyheder

Analysevirksomheden Universum gennemfører hvert år en omfattende landsdækkende undersøgelse af landets mest attraktive arbejdspladser blandt jurastuderende. Resultaterne fra dette års undersøgelse, der netop er offentliggjort, viser, at Kammeradvokaten for første gang i år indtager den eftertragtede 1. plads blandt ”High Achievers”-studerende, som udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag for et elite-videnshus som Kammeradvokaten.

Kammeradvokatens popularitet blandt de studerende vokser


Analysevirksomheden Universum gennemfører hvert år en omfattende landsdækkende undersøgelse af landets mest attraktive arbejdspladser blandt jurastuderende.

Resultaterne fra dette års undersøgelse, der netop er offentliggjort, viser, at Kammeradvokaten for første gang i år indtager den eftertragtede 1. plads blandt ”High Achievers”-studerende, som udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag for et elite-videnshus som Kammeradvokaten. 1. pladsen blandt High Achievers indebærer således, at de studerende i det øverste felt anser Kammeradvokaten som den mest attraktive juridiske arbejdsplads i landet.

”Vi er meget stolte af, at så mange jurastuderende og talenter vælger os som en foretrukken arbejdsgiver. De alsidige karrieremuligheder, vi tilbyder, er en del af årsagen med fokus på ledelse og udvikling af den enkeltes talent og ambitioner. Derudover kan vi også se, at vores markante indsatser for at digitalisere og innovere juridiske løsninger skaber appel hos målgruppen,” siger Managing Partner, Tomas Ilsøe Andersen.

Kammeradvokaten er de senere år også samlet rykket gradvist, men sikkert, op på de jurastuderendes prioriteringsliste og får i år en samlet 2. plads blandt de arbejdspladser, som alle de studerende bedst kunne tænke sig at blive ansat hos.

Vi er meget stolte og ydmyge over nu at indtage 1. pladsen blandt ”high achievers” og en samlet 2. plads. Tak til alle studerende, som har stemt.

Du kan på Universums hjemmeside se resultaterne her.