Nyheder

Vestre Landsret har fastslået, at Slots- og Kulturstyrelsens dokumentation af tilstandsændringer på et fortidsminde i Jelling Kommune var tilstrækkelig. Vestre Landsret udtalte samtidig, at en administrativ prøvelsesbegrænsning i museumsloven medførte, at prøvelsen i en retssag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet var afgrænset tilsvarende.

Påbud om retablering opretholdt som gyldigt

Af Britta Moll Bown


Sagens baggrund

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt der i strid med museumsloven var foretaget tilstandsændringer på et fortidsminde i Jelling Kommune, og om retablering af fortidsmindet kunne udføres ved appellantens egen foranstaltning.

Slots- og Kulturstyrelsen fandt efter besigtigelse af ejendommen med tilhørende fotodokumentation, indhentelse af et retableringsoverslag og partshøring af appellanten, at der var foretaget tilstandsændringer på fortidsmindet. Styrelsen udstedte derfor et påbud om retablering af fortidsmindet, som blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Styrelsen fandt endvidere, at retableringen ikke kunne udføres forsvarligt af appellanten, men skulle udføres af myndigheden for appellantens regning. Det sidstnævnte spørgsmål blev på grund af en prøvelsesbegrænsning i museumsloven ikke prøvet af nævnet.

Retssagen blev efterfølgende anlagt mod Miljø- og Fødevareklagenævnet. Genstanden for prøvelsen i retssagen var således Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.

Parternes argumenter i retssagen

Appellanten gjorde under retssagen bl.a. gældende, at Slots- og Kulturstyrelsens grundlag for udstedelse af påbuddet var utilstrækkeligt, og at Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse om stadfæstelse af påbuddet uden indhentelse af yderligere oplysninger derfor var i strid med officalprincippet. Appellanten gjorde endvidere gældende, at Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger fra besigtigelsen ikke var i overensstemmelse med styrelsens egen vejledning på området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at besigtigelsesnotatet med tilhørende fotodokumentation og retableringsoverslaget med hensyn til de påførte skader udgjorde tilstrækkelig dokumentation for at kunne fastslå, at der var foretaget tilstandsændringer i strid med museumsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet gjorde endvidere gældende, at skønsmændenes konklusioner vedrørende skaderne på fortidsmindet som det alt overvejende udgangspunkt var i overensstemmelse med oplysningerne i Slots- og Kulturstyrelsens påbud.

I forhold til spørgsmålet om retablering gjorde appellanten subsidiært gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle tilpligtes at anerkende, at den eventuelle retablering kunne foretages ved appellantens egen foranstaltning. Miljø- og Fødevareklagenævnet gjorde heroverfor gældende, at den administrative prøvelsesbegrænsning i museumsloven medførte, at prøvelsen i en retssag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet var afgrænset tilsvarende, hvorfor landsretten ikke kunne tage stilling til spørgsmålet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at appellanten i strid med museumsloven havde foretaget tilstandsændringer på fortidsmindet i form af bl.a. omfattende kørselsskader. Skaderne kunne i udgangspunktet derfor påbydes retableret.

I forhold til spørgsmålet om påbuddets eventuelle ugyldighed som følge af sagsbehandlingsfejl fandt landsretten herefter, at dokumentationen af tilstandsændringerne måtte anses for tilstrækkelig. Landsretten udtalte endvidere, at appellanten – uanset angivelsen af fremgangsmåden ved besigtigelser i vejledningen om tilsyn af fortidsminder m.v. – havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte påbuddet som ugyldigt.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt retableringen af fortidsmindet kunne udføres ved appellantens egen foranstaltning, fandt landsretten i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets anbringende, at den administrative prøvelsesbegrænsning i museumsloven medførte, at prøvelsen i en retssag mod nævnet var afgrænset tilsvarende. Spørgsmålet kunne derfor ikke prøves under retssagen anlagt mod nævnet.

Landsretten stadfæstede derved i det hele byrettens dom.

Dommen viser bl.a.,

  • at der stilles krav om, at myndigheden foretager en tilstrækkelig sagsoplysning for at kunne træffe afgørelse i sagen,

  • at det i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er begået sagsbehandlingsfejl, tillægges vægt, hvorvidt afgørelsens adressat har haft tilstrækkelig mulighed for at kunne varetage sine interesser, og

  • at en administrativ prøvelsesbegrænsning smitter af på domstolsprøvelsen, hvorved klageinstansen ikke kan anses for rette sagsøgte.

Miljø- og Fødevareklagenævnets interesser blev i sagen varetaget af advokatfuldmægtig Daniella Gabris.