Nyheder

Direktør blev pålagt konkurskarantæne bl.a. henset til en gennem længere tid oparbejdet gæld til SKAT på over kr. 10 mio. og da skattegælden ikke kunne forventes indfriet via den almindelige drift.

Direktør i to koncernforbundne selskaber blev pålagt konkurskarantæne

Af Kasper Berg Nielsen


Sagens baggrund

P erhvervede selskaberne T og F henholdsvis den 16. januar 2003 og 13. maj 2008. P blev samtidig registreret som direktør i begge selskaber, der indgik i en koncern med yderligere tre selskaber, som var ultimativt ejet af P.

Selskaberne T og F beskæftigede sig dels med entreprenørvirksomhed inden for skovdrift og dels med handel med grønt og juletræer. Likviditeten i den koncern, som selskaberne T og F indgik i, blev forværret i slutningen af 2014, hvilket bl.a. gav anledning til at revisor i årsrapporterne 2014/15 for selskaberne T og F afgav supplerende oplysninger omkring usikkerhed om selskabernes mulighed for fortsat drift. Som følge af de økonomiske vanskeligheder forhandlede P med koncernens bankforbindelse i sommeren 2016 om vilkårene for de forskellige engagementer. SKAT blev ikke inddraget som led i disse forhandlinger.

Som følge af manglende aflægning af årsrapport for regnskabsåret 2015/16, anmodede Erhvervsstyrelsen om tvangsopløsning af selskaberne den 5. oktober 2016. Den 25. oktober 2016 blev begge selskaber efterfølgende taget under konkursbehandling.

I perioden op til konkurserne havde selskaberne T og F løbende indberettet A-skat, moms og AM-bidrag. Begge selskaber havde dog undladt at afregne skatte- og afgiftskravene fuldt ud, hvorfor restancen til SKAT pr. dekretdagen udgjorde henholdsvis ca. kr. 6,5 mio. for F og ca. kr. 7,7 mio. for T.

Derudover kunne det konstateres, at selskaberne i koncernen havde sammenblandet sine midler med hinanden samt med den ultimative ejer, P.

Afgørelsen

Skifteretten frifrandt P for pålæg om konkurskarantæne, bl.a. under henvisning til, at der ikke var drevet virksomhed udover håbløshedstidspunktet, at mellemregningerne udelukkende havde været af sædvanlig forretningsmæssig karakter, og at den manglende afregning af skatter og afgifter ikke i sig selv kunne begrunde konkurskarantæne.

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse og pålagde P konkurskarantæne i 3 år. Landsretten lagde til grund, at der over en længere periode var oparbejdet en samlet gæld til SKAT på over kr. 10 mio. og fremhævede derudover, at der ikke havde været noget realistisk grundlag for at forvente, at den betydelige skattegæld ville blive betalt efter høsten af juletræer i november og december 2016. Landsretten fandt det heller ikke bevist, at der var grundlag for at selskaberne kunne indfri skatte- og afgiftsrestancerne på længere sigt, eller at dette indgik som en del af ”rekonstruktionsbestræbelserne”, der blev udfoldet i sommeren 2016, hvor der kun blev forhandlet med koncernens bankforbindelse.

På den baggrund og med henvisning til at P havde sammenblandet selskabernes økonomi med sin egen, og at selskaberne T og F begge havde et tilgodehavende på kr. 600.000 mod P, fandt landsretten, at P havde udvist en sådan groft uforsvarlig forretningsførelse, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne var opfyldt.

Hvad viser kendelsen? 

Kendelsen illustrerer, at betydelige skatte- og afgiftsrestancer indgår som et væsentligt moment i bedømmelsen af, om ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Derudover viser kendelsen, at det kan indgå i rettens vurdering, om der er et realistisk grundlag for at forvente, at restancen kan blive indfriet.