Nyheder

Direktør blev pålagt konkurskarantæne navnlig henset til, at direktøren havde drevet forretning, der havde haft til formål metodisk og systematisk at medvirke til konkursmisbrug og konkursrytteri.

Direktør pålagt konkurskarantæne i tre år

Af Kasper Berg Nielsen


Skifterettens kendelse

N blev som direktør pålagt konkurskarantæne i tre år ved kendelse afsagt af Skifteretten i Viborg. Skifteretten lagde bl.a. til grund, at N alene var blevet indsat som direktør for at stå for den formelle afvikling af selskabet mod betaling af et honorar på kr. 4.000, og at N ikke fik adgang til selskabets bogføring, bankkonto eller skatteoplysninger.

N havde dermed forsømt sine forpligtelser som direktør til at skaffe sig adgang til selskabets bogføringsmateriale, bankkonto mv., hvilket er helt centralt for udøvelsen af ledelsesbeføjelserne med henblik på retsmæssig afvikling af selskabet. Disse forsømmelser medførte, at der var opstået gæld til SKAT på kr. 39.000 i form af foreløbige fastsættelser i N’s ledelsesperiode, ligesom kurators arbejde med at undersøge forholdene i selskabet var umuliggjort på grund af den manglende bogføring. Skifteretten udtalte derudover, at formålet med N’s indsættelse i det pågældende selskab – samt i de øvrige selskaber, hvor N på lignende vis var blevet registreret som ledelsesmedlem – alene havde været at virke som stråmandsdirektør. Dette begrundede skifteretten dels med henvisning til N’s manglende udøvelse af ledelsesbeføjelser, og dels med, at N selv havde oplyst, at formålet med hans indsættelse som direktør var at deltage i det pågældende skifteretsmøde, hvor selskabet blev erklæret konkurs, mod et honorar på kr. 4.000. N havde derved drevet en forretning, der havde haft til formål metodisk og systematisk at medvirke til konkursmisbrug og konkursrytteri, hvilket reelt umuliggjorde en nærmere undersøgelse af selskabets aktiviteter.

Landsrettens kendelse

Vestre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse og fremhævede de væsentligste forhold i deres præmisser:

  • At formålet med N’s tiltrædelse var at afvikle selskabet,
  • at N ikke fik adgang til eller skaffede sig oplysninger om selskabets forhold,
  • at selskabets gæld til SKAT blev forøget i N’s ledelsesperiode, idet N ikke fik afmeldt selskabet hos SKAT,
  • og at N havde været antaget i en lang række selskaber med tilsvarende formål.

Hvad viser kendelsen?

Kendelsen understreger det i forarbejderne og retspraksis fastslåede udgangspunkt, hvorefter stråmandskonstruktioner som udgangspunkt i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Derudover viser kendelsen, at selv mindre skatterestancer – som opstår i den periode, hvor den pågældende har været registreret direktør – kan indgå i vurderingen af konkurskarantæne, navnlig hvor restancen er opstået ved tilsidesættelse af ledelsesmæssige forpligtelser.