Nyheder

Ny voldgiftskendelse fastslår, at eksterne lektorer på professionshøjskoler, erhvervsakademier mv. kan ansættes i henhold til Finansministeriets timelønscirkulære og ikke i henhold til den for ansættelsen relevante overenskomst, hvis det årlige timetal i stillingen ikke overstiger den timegrænse, som er fastsat i timelønscirkulæret.

Eksterne lektorer kan ansættes efter timelønscirkulæret

Af Niels Banke og Tine Vestergaard Olesen


Sagens baggrund

I 2016 indførte Styrelsen for Videregående Uddannelser en stillingskategori som ekstern lektor ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og visse maritime institutioner. De eksterne lektorer varetager særligt kvalificerede undervisningsopgaver og rekrutteres blandt højt kvalificerede personer, der har deres hovedbeskæftigelse i praksis. Stillingen som ekstern lektor er tidsbegrænset i en periode på op til tre år og arbejdstimetallet overstiger ikke 300 timer om året. Ansættelsen af de eksterne lektorer sker efter Finansministeriets timelønscirkulære, der omfatter timelønnet undervisning, som ikke overstiger 780 timer årligt.  

I forbindelse med oprettelsen af den nye stillingskategori protesterede de faglige organisationer (Akademikerne, Lærernes Centralorganisation og CO10), idet de mente, at stillingen som ekstern lektor var omfattet af de relevante overenskomster på området, og at ansættelsen som ekstern lektor derfor skulle ske i henhold til overenskomst.

Tvisten ved voldgiftsretten i denne sag angik derfor, om ansættelse som ekstern lektor kan ske i henhold til Finansministeriets timelønscirkulære eller om ansættelse skal ske i henhold til den relevante overenskomst.

Parternes synspunkter

De faglige organisationer gjorde under sagen gældende, at arbejdet som ekstern lektor er omfattet af parternes respektive overenskomster, og at undtagelse fra ansættelse i henhold til overenskomst kræver en aftale med de relevante overenskomstparter, således at Moderniseringsstyrelsen ikke ensidigt kan føre arbejdet som ekstern lektor uden for overenskomsten ved at lade ansættelse ske i henhold til timelønscirkulæret.

Moderniseringsstyrelsen gjorde heroverfor blandt andet gældende, at der er en fast og langvarig praksis for ikke at henregne den type timelønnet undervisning, som de eksterne lektorer udfører, til overenskomsternes anvendelsesområde, og at de faglige organisationer har været bekendt med og anerkendt, at ansættelse kan ske efter timelønscirkulæret. 

Voldgiftrettens begrundelse og resultat

Voldgiftsrettens opmand fastslog, at parternes overenskomster ikke er til hinder for, at ansættelse som underviser finder sted i henhold til timelønscirkulæret, når antallet at arbejdstimer ikke overstiger timelønscirkulærets timegrænse på 780 timer årligt, eventuelt 680 timer årligt, som Akademikerne har taget forbehold for i 2001. Opmanden tog ikke stilling til, om timegrænsen altid er 780 timer årligt i henhold til cirkulærets ordlyd, eller om den i visse tilfælde er 680 timer årligt.

Da stillingen som ekstern lektor ikke overstiger 300 timer årligt, nåede Opmanden frem til, at der kan ske ansættelse i henhold til timelønscirkulæret.

Opmanden anførte i sin begrundelse herfor, at timelønscirkulæret i forskellige versioner har eksisteret i en længere årrække, og at anvendelsesområdet for timelønscirkulæret altid har været baseret på en timegrænse, og således ikke andre kvalitative eller kvantitative kriterier. Udstedelsen af timelønscirkulæret er i alle årene sket efter drøftelse med de faglige organisationer, som først i nyere tid har gjort indsigelse mod anvendelsesområdet for timelønscirkulæret. Opmanden anså ikke, at der var holdepunkter for at antage, at anvendelsesområdet for timelønscirkulæret i praksis havde ændret sig i nyere tid.

Hvad viser afgørelsen?

Voldgiftskendelsen fastslår, at det afgørende for anvendelsen af timelønscirkulæret er, om arbejdet falder inden for de timegrænser, der følger af cirkulæret.

Læs voldgiftsrettens kendelse her:

Moderniseringsstyrelsens interesser i sagen blev varetaget af advokat Niels Banke