Nyheder

Fredag d. 21. september afholdt Danske Advokater kongres i DGI-byen i København. Kongressen satte fokus på udviklingen i branchen, både på den teknologiske front og de branchepolitiske dagsordener.

Kammeradvokaten på Danske Advokaters Kongres


Fredag d. 21. september afholdt Danske Advokater kongres i DGI-byen i København. Kongressen satte fokus på udviklingen i branchen, både på den teknologiske front og de branchepolitiske dagsordener.

Kammeradvokatens robot var special guest

Kammeradvokatens robot, PIXI, blev inviteret til kongressen som special guest i Tech-Tariummet, hvor man kunne lære mere om de nyeste teknologiske løsninger og dele tech-erfaringer. Her deltog PIXI som et symbol på Kammeradvokatens digitale brand og de mange digitale løsninger, vi løbende arbejder med at udvikle for at imødegå kunderne og borgernes stigende krav og behov.

Demokratispillet nomineret til AdvokatKodeks-prisen

Kammeradvokatens Demokratispil var udvalgt blandt de nominerede til Danske Advokaters AdvokatKodeks-pris 2018. Som led i Kammeradvokatens stigende fokus på digitale løsninger kombineret med firmaets dna i demokrati og jura, lancerede vi i foråret 2018 Demokratispillet.dk. Den digitale og interaktive undervisningsplatform, der har til formål at debattere og oplyse om demokratiet og den teknologiske udvikling med afsæt i grundloven flugtede tæt med AdvokatKodeks-prisens parametre inden for åbenhed, social ansvarlighed, håndtering af etiske dilemmaer samt mangfoldighed og diversitet. Vinderen blev NJORD Law Firm, som fik prisen for deres indsats mod digitale krænkelser.

Vi ønsker et stort tillykke.