Nyheder

Ændringerne af ligebehandlingsloven har til formål at fjerne den betydning, som tonen på arbejdspladsen hidtil er blevet tillagt i sager om seksuel chikane og indebærer endvidere en (mindre) forhøjelse af godtgørelsesniveauet i disse sager.

#MeToo-bevægelsen har medført en lovændring af ligebehandlingsloven

Af Tine Vestergaard Olesen


I kølvandet på #MeToo-bevægelsen har Folketinget ved lovændringen af 20. december 2018 præciseret, at arbejdsgivers pligt til ligebehandling af mænd og kvinder også omfatter et forbud mod seksuel chikane.

Lovændringen skaber en ordret kobling mellem ligebehandling og seksuel chikane, som tidligere har været svær at udlede direkte af lovteksten.

Endvidere er det i bemærkningerne til loven angivet, at man med præciseringen ønsker at tydeliggøre, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en omgangstone, som er seksuelt ladet.

Betydningen af ”fri” omgangstone

I tidligere afgørelser vedrørende seksuel chikane har domstolene inddraget den almindelige omgangstone på arbejdspladsen i bedømmelsen af, om der var sket seksuel chikane. Østre Landsret lagde fx ved sin afgørelse af 20. december 2002 (B-2534-01) vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, da en leders verbale ytringer til en kvindelig medarbejder skulle bedømmes, og fandt på den baggrund ikke, at ligebehandlingsloven var overtrådt.

I sine bemærkninger til lovforslaget nævner Beskæftigelsesministeriet blandt andet, at det ikke bør tillægges vægt, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en omgangstone, som er seksuelt ladet, og at det i en arbejdsmæssig sammenhæng ikke vil være relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er seksuelt ladet.

Lovændringen sigter således på at ændre den praksis, der hidtil har været, hvor tonen på arbejdspladsen kunne spille en rolle, når det blev vurderet, om en medarbejder havde været udsat for seksuel chikane.

Udvidet godtgørelse

Lovændringen præciserer også, at domstolene har mulighed for at lægge vægt på, om der har været tale om seksuel chikane, når godtgørelsens størrelse skal fastlægges, og af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at man fra politisk side ønsker at signalere, at seksuel chikane er en særlig indgribende form for chikane. 

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, at det nuværende (gennemsnitlige) godtgørelsesniveau foreslås hævet med en tredjedel. Det nuværende godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane er beregnet til kr. 23.700. Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet har også til formål at tage hensyn til pris- og lønudviklingen, idet godtgørelsesniveauet ikke er fulgt med.

Konsekvenser af lovændringen

Lovændringen illustrerer det øgede fokus på seksuel chikane, der er opstået efter #MeToo-bevægelsen. Det vil fremover blive dyrere for arbejdsgivere at tilsidesætte deres ligebehandlingspligt i relation til seksuel chikane, og der vil samtidig være behov for et større fokus på omgangstone på arbejdspladsen fra arbejdsgivers side, idet en generelt accepteret  ”fri” omgangstone ikke længere kan tillægges vægt i sager om seksuel chikane.

Vedtagelsen af lovændringen giver således arbejdsgivere anledning til at genoverveje interne politikker og kutymer om omgangsform og omgangstone, der igennem tiden har udviklet sig på arbejdspladsen.

Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2019, og finder anvendelse på overtrædelser af sexchikaneforbuddet, der finder sted efter denne dato.