Nyheder

Pr. 1. januar 2019 er sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik ændret. Lovændringen betyder som udgangspunkt, at arbejdsgiver ikke længere kan anmode om aktindsigt i de helbredsmæssige og lægelige oplysninger, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i kommunen eller Ankestyrelsen.

Nye begrænsninger i arbejdsgivers ret til aktindsigt

Af Tine Vestergaard Olesen


Arbejdsgiver har efter den nye lovs ikrafttræden ikke længere ret til at modtage helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om en lønmodtager i refusionssager eller i sager om ressourceforløbsydelse, hvilket arbejdsgiver i henhold til forvaltningsloven (som part i en sygedagpengesag) tidligere havde ret til.

Arbejdsgiver har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne, hvis disse er af væsentlig betydning for arbejdsgivers mulighed for at varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. En oplysning vil være af væsentlig betydning, såfremt den må antages at have betydning for sagens afgørelse. 

Arbejdsgiver har imidlertid ikke ret til at blive gjort bekendt med de underliggende erklæringer og journaler, hvoraf de pågældende helbredsmæssige eller lægelige oplysninger fremgår. Arbejdsgiver kan ligeledes blive afskåret adgangen til helbredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i at hemmeligholde oplysningerne efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Dette medfører, at der i den konkrete sag må foretages en afvejning af  lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse over for  arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i de pågældende oplysninger.

Arbejdsgiver vil således kun kunne kræve aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i forbindelse med en sag om refusion af sygedagpenge og ressoruceforløbsydelse, hvis arbejdsgiver har en væsentlig interesse heri, samt afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse ikke taler imod.

Ved helbredsmæssige oplysninger forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, der giver oplysninger om medarbejderens helbredstilstand. Lægelige oplysninger omfatter andre oplysninger end helbredelsesmæssige oplysninger, der udveksles i fortrolighed mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan således dels være tale om helbredsoplysninger som fx en diagnose, dels kan der være tale om oplysninger, der vedrører lønmodtagerens tilværelse i bredere forstand, fx sociale- og familiemæssige forhold, lønmodtagerens arbejdssituation, herunder oplysninger om fx mobning og samarbejdsproblemer.

For lønmodtageren er det ofte ikke hensigtsmæssigt eller ønskeligt, endsige nødvendigt, at arbejdsgiver har ret til indsigt i sådanne oplysninger, da det ikke fremmer det fremtidige arbejde.

Lovens ikrafttræden

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019 og vil være gældende for anmodninger om aktindsigt, der fremsættes til kommunerne og Ankestyrelsen fra og med denne dato.