Nyheder

Den 1. februar 2019 træder en ny bestemmelse i fondsloven i kraft, hvorefter almenvelgørende fonde som udgangspunkt kan uddele midler, der modtages som arv og gave, dvs. at sådanne midler er fri kapital. Derved ændres det hidtil gældende udgangspunkt, hvorefter sådanne beløb er bundne midler.

Fondsloven ændres i dag

Af Mikkel Vesterskov Koch

 

Hvilke regler var gældende indtil 1. februar 2019?

De regler, der har fundet anvendelse indtil 1. februar 2019, har betydet, at midler, som en fond har modtaget i arv eller gave, som udgangspunkt tilfalder fondens bundne kapital, medmindre andet er angivet. Den bundne kapital er principielt urørlig og kan derfor ikke anvendes til uddeling.

Der har dog været en særlig undtagelsesbestemmelse for  gaver, hvorefter en fonds bestyrelse kan uddele de midler, som tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling. 

Hvad betyder de nye regler?

De nye regler medfører, at i situationer, hvor en arvelader eller gavegiver ikke har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse, har en fonds bestyrelse valgfrihed til at bestemme, om midlerne skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens bundne kapital.

Omvendt fastholdes det, at hvis en arvelader eller gavegiver - ved testamente, gavebrev eller på anden vis har taget stilling til, om milderne skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens bundne kapital, skal dette som udgangspunkt respekteres.

De nye regler medfører endvidere, at den særlige undtagelsesbestemmelse for gaver, der udgør et ubetydeligt beløb, ophæves. Fremover behandles arv og gave således ens.

Endelig indebærer de nye regler, at en fonds bestyrelse skal træffe beslutning om, hvorvidt arven eller gaven skal uddeles eller henlægges. Beslutningen skal træffes ved regnskabsaflæggelsen. Såfremt beslutningen ikke er truffet senest på dette tidspunkt, henlægges arven eller gaven til fondens bundne kapital.

Reglen er en ændring af det tidskrav, der oprindeligt var anført i ændringsforslaget, der blev sendt i høring i sommers, hvorefter beslutningen blot skulle være truffet inden 6 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven var modtaget. Du kan eventuelt læse mere herom i den artikel, som vi offentliggjorde i sommeren 2018 her.

Hvad med gaver og arv før den 1. februar 2019?

De nye regler finder ikke anvendelse på midler, som fonden har modtaget i gave før den 1. februar 2019 eller har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før den 1. februar 2019. For sådanne midler finder de hidtil gældende regler anvendelse. 

De foreslåede regler vil finde anvendelse på testamenter, der er oprettet både før den 1. februar 2019, så længe arvelader først er afgået ved døden efter den 1. februar 2019.

Hvad er baggrunden for de nye regler?

Med hensyn til arv er baggrundelsen for ændringerne, at arvelader ofte ikke har truffet bestemmelse om, hvortil milderne skal henføres, hvilket skyldes, at arveladere og deres professionelle rådgivere ikke har været opmærksomme på reglerne. Det har således ofte været arveladers intention, at midlerne skulle anvendes til uddeling.

I sådanne situationer, hvor arvelader ikke har taget stilling til midlernes anvendelse, vurderes det, at fondsbestyrelsen er nærmest til at vurdere, hvad det under hensyntagen til fondens formål, uddelingspolitik og skatteforhold mv. er mest hensigtsmæssigt at anvende midlerne til.

Der findes ikke at være grundlag for at behandle gaver mere restriktivt end arv.

Regelændringerne forventes således at bidrage positivt til, at flertallet af arveladere og gavegivere, som ønsker at testementere hhv. forærer midler til fordel for almenvelgørende fonde med det formål, at midlerne skal anvendes til disse fondes uddelingsformål, nu ikke unødvendigt skal begrænses ved ikke at have været særligt opmærksomme på de formelle fondsregler.

Den vedtagne lov kan læses her.