Nyheder

Højesteret har truffet afgørelse i den første sag ved domstolene om transfer pricing.

Højesteretsdom i første sag om transfer pricing

Af Per Lunde Nielsen


Sagen angik, om et dansk selskab i indkomstårene 2004-07 havde modtaget en armslængde-honorering for de markedsføringsaktiviteter, som selskabet havde påtaget sig og udført i henhold til en koncernintern aftale med et irsk selskab.

 

Højesteret fandt, at der ikke er holdepunkter for en forståelse, hvorefter det tidspunkt, hvor der kan foretages skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke foreligger, er et andet end ansættelsestidspunktet.

 

Endvidere fandt Højesteret, at en transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, må sidestilles med manglende dokumentation.

 

Skattemyndighederne havde modtaget selskabets transfer pricing-dokumentation på tidspunktet for ansættelsen, og Højesteret fandt, at denne dokumentation ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation.

 

Selskabets indkomst kunne derfor ikke ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5), jf. § 5, stk. 3.

 

Spørgsmålet var herefter, om Skatteministeriet havde godtgjort, at honoreringen af selskabets markedsføringsaktiviteter ikke skete på armslængdevilkår. Dette fandt Højesterets flertal ikke godtgjort.

 

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Steffen Sværke og advokat Per Lunde Nielsen.