Insolvens og rekonstruktion

Vi varetager konkursbehandlingen af alle typer af insolvente virksomheder og fysiske personer.

Konkursbehandling


Vi varetager konkursbehandlingen af alle typer af insolvente virksomheder og fysiske personer.

Vi fastlægger en strategi for konkursbehandlingen for at sikre det størst mulige provenu til kreditorerne i konkursboet. Strategien udarbejdes og eksekveres normalt i tæt dialog med konkursboets væsentligste interessenter.  

Vi har erfaring med at realisere alle typer af aktiver, herunder salg af virksomheder i drift, afvikling af udenlandske datterselskaber og ejendomme samt salg af fast ejendom i fri handel eller på tvangsauktion. Tillige har vi betydelig erfaring med konkursboer, hvor arbejdet med at afdække skjulte aktiver eller mulige omstødelses- og erstatningskrav er afgørende for, om der kan blive tale om udlodning til kreditorerne.

Vi har et stærkt netværk i Danmark og i udlandet, hvilket sikrer, at vi løbende har mulighed for at indhente relevant rådgivning i forbindelse med konkursbehandlingen.

Erfaringer og cases

  • Konkursramte pengeinstitutter

    Kurator i Capinordic Bank A/S u/k, Amagerbanken A/S u/k, Fjordbank Mors A/S u/k, Max Bank A/S u/k og Tønder Bank A/S u/k. Vi har i den forbindelse tillige rådgivet Finansiel Stabilitet A/S. Arbejdet har givet os stor indsigt i håndtering af f.eks. finansielle kontrakter og aktiver, enkelte engagementer, retssager om erstatningskrav rejst mod banken eller af banken.

  • Konkursramte ejendomsselskaber

    Kurator i bl.a. Ejendomsselskabet Sandgården ApS, Europolitan K/S, Henrik Ørbækker, Aktiv Gruppen Holding A/S og Nordic Gruppen ApS. Involverer administration og salg af ejendomme m.v. I seneste 5-6 år har vores tvangsauktionsteam solgt mere end 100 større udlejningsejendomme på tvangsauktioner samt administreret og realiseret et meget betydeligt antal ejendomme via salg i fri handel.