Viden

I februar sendte DR "Retten indefra - I bagklogskabens klare lys (2:6)", hvor Kammeradvokatens advokat, Jens Balle, var den ene part i en sag om patientskadeerstatning. Retssager har længe fascineret mange via film og serier, og gjort advokaten kendt på både godt og ondt. Men hvad vil det egentlig sige at være advokat - og særligt en dygtig en af slagsen?

Kunsten at være advokat


Hvornår blev du færdiguddannet, og hvad specialiserede du dig inden for?

Jeg blev cand.jur. fra Københavns Universitet i januar 2015.

For mig handlede studiet ikke om at specialisere mig inden for ét retsområde. Det når man så rigeligt, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde dog hele tiden et overordnet fokus på de erhvervsretlige fag (frem for eksempelvis de strafferetlige fag), da jeg havde en klar ambition om at gå advokatvejen.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du valgte at gå advokatvejen, og hvad har sidenhen overrasket dig ved hvervet som advokat?

På trods af at ingen i min familie er advokater kan jeg huske, at jeg i min uddannelsesplan i 6. klasse skrev, at jeg gerne ville være advokat. Det valgte jeg heldigvis at holde fast i, fordi jeg er glad for logisk tænkning og generelt fascineret og drevet af, hvordan man kan opnå ønskede resultater for sin klient ved at kombinere juraen med en forståelse for deres forretningsmæssige virkelighed. Og så elsker jeg i øvrigt at argumentere og præsentere synspunkter mundtligt.

Advokatbranchen står generelt over for en ny tid, hvor branchen skal ”genopfinde” sig selv, og hvor der er konstant udvikling. Det skaber stort rum for kreativitet og udvikling af eksempelvis digitale løsninger, som jeg selv er meget begejstret for. Denne åbenhed for nye idéer gør for mig branchen rigtig spændende at være en del af, og der er hele tiden plads til input.

Det har overrasket mig, at der generelt er så god kollegial stemning i advokatbranchen. Selvom man kan være rygende uenige med sin modpart under en hovedforhandling, er stemningen før og efterfølgende meget kollegial og afslappet. Begge advokater har da også en fælles interesse i, at både forberedelsen af sagen og hovedforhandlingen forløber gnidningsfrit.

En procedure kan i sager hvor resultatet er usikkert blive altafgørende. Hvordan fremfører man en overbevisende procedure, og hvordan bliver man god til at holde hovedet koldt i retten, og komme med modsvar til modpartens påstande?

En god procedure handler i bund og grund om at få sit budskab klart igennem. En god tommelfingerregel er, at vi mennesker er indbygget til at lytte mest i indledningen og i slutningen – det gælder også dommeren.

Hvis sagens problemstilling er relativt afgrænset, kan det virke enormt overbevisende at lægge alle ”esserne” på bordet i indledningen af proceduren, og så senere redegøre mere uddybende for, hvorfor netop dit synspunkt er det rigtige.

Men derudover gælder det også om at fokusere på at være rolig (tale langsomt) og udvise et kropssprog, der viser, at du kommer med selvtillid og tro på dine synspunkter. Generelt har alle advokater hver deres stil, og jeg gør selv en stor dyd ud af at tage ved lære af, hvad der fungerer godt og dårligt for de kollegaer, jeg er oppe imod.

I forhold til at holde hovedet koldt hjælper det i første omgang at forberede sig hjemmefra på alle tænkelige scenarier, så jeg er tryg ved, at jeg har et godt modsvar. Jeg skriver f.eks. mulige protester ned, så jeg ikke skal ”genopfinde” dem i retten. Når der alligevel sker noget uventet, gælder det om at bevare roen og ellers trække på erfaringen. Generelt skal man tænke på sin egen troværdighed, og jeg vil til enhver tid hellere svare kort end at ”skyde” om mig med lange modsvar, som jeg ikke har belæg for.

I visse sager kan der være mange følelser involveret. Hvad gør du for at distancere dig fra sådanne sager, for at bevare din professionalisme?

Det er rigtigt, at der ofte er mange følelser i retssager, fordi de involverede parter ofte har meget på spil. Det mærker man selvfølgelig.

Jeg er dog som udgangspunkt pligtetiker i den forstand, at mit fokus altid er på, om resultatet er rigtigt eller forkert, frem for at sympatien i den konkrete sag skal føre til, at personen får ret. Det er dét, som domstolene er der for, og det er dét resultat, som advokaten under hovedforhandlingen skal hjælpe domstolene frem til. Denne grundtanke hjælper mig med at distancere mig følelsesmæssigt.

For mig er det også et spørgsmål om, at alle skal behandles lige af domstolene uanset, at det måske udefra set er mere synd for den ene end den anden. Det skal – i mine øjne – ikke være sådan, at den person, som ikke kan eller vil udvise følelser, skal være stillet dårligere rent juridisk end den mere udtryksfulde type.

I øvrigt gør jeg særligt i sager med mange følelser en stor dyd ud af at optræde respektfuldt og gøre det klart, at jeg selvfølgelig anerkender den situation, som min modpart på den anden side står i (men at der omvendt ikke er grundlag for eksempelvis erstatning efter loven af de og de grunde).

Mange sager lægger op til tværfaglighed, hvor du bliver nødt til at argumentere ud fra begreber fra en helt anden verden. Hvordan forbereder du dig på en sådan en sag?

Noget af det spændende ved at være advokat er, at man får indblik i alle mulige verdener (f.eks. den lægefaglige). I forhold til retssager om erstatning er dette en naturlig konsekvens af, at omdrejningspunktet som oftest er en retlig vurdering af, om der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Men som jurist bliver jeg aldrig den store ekspert i hverken lægelige eller tekniske vurderinger, som oftest er afgørende for vurderingen af årsagssammenhængen. Derfor støtter advokater og dommere i disse tilfælde sig på, hvad andre – og på området klogere – fagpersoner har udtalt (f.eks. i en skønsrapport). Jeg forbereder mig dog ved at slå fagbegreberne op, så jeg kan forstå sammenhængen og indholdet af sagens lægelige/tekniske beviser.

Så selvom det måske udefra set kan virke som om, at advokaten kender til en masse tværfaglige begreber, ”gemmer” man sig i virkeligheden snarere bag ved, hvad fagpersoner har udtalt, og støtter sagen på dette.

Det juridiske aspekt af sagen ligger så i at foretage en bevisvurdering med udgangspunkt i sagens beviser, herunder ved at forklare dommeren, hvad sagens lægelige eller tekniske skønserklæringer præcis siger, og hvorfor de støtter din sag.

Har du lyst til at se Jens Balle i aktion, kan du se Retten indefra - I bagklogskabens klare lys her.