Nyheder

Siden sidste Orientering er der offentliggjort fem kendelser fra Klagenævnet for Udbud. Bemærk at to af kendelserne blev afsagt i hhv. uge 48 og uge 51 i 2017, men de er først blevet offentliggjort efterfølgende.

Orientering om Udbudsret - uge 1 - 4 2018

 

Kendelse af 1. december 2017, Sanistål A/S mod Københavns Kommune

Kendelsen vedrører et offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II af en rammeaftale om levering af arbejdstøj. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet. Af udbudsbetingelserne fremgik bl.a., at underkriteriet ”Sortimentsbredde” skulle bedømmes på baggrund af antallet af ”unikke varer” tilbudt sammenholdt med den fastsatte vægtning. Det fremgik ikke nærmere, hvad der skulle forstås ved ”unikke varer”.Klager blev i første omgang tildelt kontrakten. Kommunen annullerede imidlertid tildelingsbeslutningen og foretog en ny evaluering, hvorefter kontrakten blev tildelt til anden tilbudsgiver.

Kendelsen er klagenævnets stillingtagen til spørgsmål om opsættende virkning. Nævnet fandt, at betingelsen om ”fumus boni juris” var opfyldt, idet nævnet bl.a. bemærkede, at kommunen havde ændret sin evalueringsmetode ved den anden evaluering i form af en ændret forståelse af ”unikke varer”. Nævnet fandt, at kommunens evaluering som følge af udbudsbetingelsernes uklarhed på dette punkt indebar, at kommunen ikke respekterede principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Nævnet fandt imidlertid, at klager ikke havde godtgjort, at klager ville lide et alvorligt og uopretteligt tab, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. Nævnet fandt derved, at betingelsen om uopsættelighed ikke var opfyldt og tillagde herefter ikke klagen opsættende virkning.

Udbuddet er efterfølgende annulleret af kommunen, og klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Kendelsen er således klagenævnets endelige afgørelse i sagen. 

Kendelsen er begrundet i sagens konkrete omstændigheder. Kendelsen illustrerer i overensstemmelse med fast praksis, at ordregiver ikke må ændre evalueringsmetode undervejs i udbudsprocessen eller i øvrigt beskrive grundlaget for denne uklart. Klagen er efterfølgende trukket tilbage.

Kendelse af 22. december 2017, AOF SYD mod Sønderborg Kommune

Kendelsen er en delkendelse om opsættende virkning, der vedrører et offentligt udbud efter udbudslovens afsnit III om danskuddannelse til flygtninge m.fl. i Sønderborg Kommune. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Baggrunden for klagen var, at kommunen havde afvist klagers tilbud som ukonditionsmæssigt med henvisning til, at klager havde afleveret sit tilbud efter tilbudsfristen. Klager gjorde gældende, at kommunen havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, idet tidspunktet for tilbudsfristen ifølge klager var uklart, og at tilbuddet var afleveret rettidigt.

Klagenævnet udtalte, at tidspunktet for tilbudsfristen fremgik klart i udbudsmaterialet samt at kommunen havde været forpligtet til at afvise klagers tilbud, idet tilbuddet var afleveret efter tilbudsfristen. Klagenævnet tillagde derfor ikke klagen opsættende virkning, og klager trak herefter sin klage tilbage. 

Kendelsen illustrerer i overensstemmelse med fast praksis, at ordregiver skal håndhæve den fastsatte tilbudsfrist. Ordregivers accept af eventuelle fristoverskridelser vil derfor som klart udgangspunkt være i strid med ligebehandlingsprincippet.  

Kendelse af 17. januar 2018, Opel Danmark A/S mod Dansk Politi v/Rigspolitiet

Kendelsen vedrører et offentligt udbud efter udbudsloven af rammeaftaler om levering af værkstedsydelser, reservedele og forbrugsstoffer. Udbuddet var opdelt i et større antal delaftaler. Tildelingskriteriet var den laveste pris. Baggrunden for klagen var, at den vindende tilbudsgiver – der var et ikke-autoriseret værksted – efter klagers opfattelse ikke kunne opfylde rammeaftalen. Endvidere gjorde klager gældende, at Rigspolitiet skulle have foretaget yderligere undersøgelser med hensyn til tilbuddets konditionsmæssighed. Klager nedlagde derfor påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. Klagenævnet fandt det ikke godtgjort, at det vindende tilbud var ukonditionsmæssigt og fandt det heller ikke godtgjort, at Rigspolitiet ikke havde undersøgt dette spørgsmål tilstrækkeligt. Klagen blev derfor ikke taget til følge.

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at afvise klagen med den begrundelse, at klager ikke var klageberettiget. Der blev herved henvist til, at det ikke kunne udelukkes, at klager var underleverandør. Klagenævnet afsagde imidlertid alene kendelse vedrørende én udtrykkeligt identificeret delaftale, idet klagen blev afvist i relation til øvrige delaftaler med henvisning til, at klagen ikke var egnet til at danne grundlag for sagens behandling.

Klagenævnet afsagde realitetskendelse med det samme uden forudgående stillingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning.

Kendelsen er et ganske oplagt eksempel på, at klager hverken havde godtgjort, at det vindende tilbud var ukonditionsmæssigt, eller at ordregiver ikke havde undersøgt konditionsmæssigheden tilstrækkeligt. Dette kommer også til udtryk ved, at klagenævnet afsagde realitetskendelse med det samme uden forudgående stillingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning.

Derudover er kendelsen et eksempel på en klage, der ikke kunne afvises grundet manglende retlig interesse, men som delvis kunne afvises som uegnet til at danne grundlag for sagens behandling. 

Kendelse af 22. januar 2018, Dynniq Denmark A/S mod Aalborg Kommune  

Kendelsen vedrører et offentligt udbud efter udbudsloven om levering, drift og vedligeholdelse af Aalborg Kommunes trafiksignaler. Baggrunden for klagen var en række forskelligartede forhold, der udsprang af udbudsmaterialet og den vindende tilbudsgivers fordel som hidtidig leverandør. Således vedrørte klagers påstande beregningen af underkriteriet ”Tilbudt pris” samt ordregivers forpligtelse i relation til den hidtidige leverandørs tekniske og økonomiske fordele vedrørende en række nærmere definerede forhold. Klagenævnet for Udbud tog ingen af klagers påstande til følge. 

Kendelsen bidrager til fortolkningen af, hvornår ordregiver har en pligt til at udligne en tidligere leverandørs konkurrencefordel. Dog skal klagenævnets udtalelser læses i lyset af sagens konkrete omstændigheder.

Kendelse af 22. januar 2018, Det Danske Madhus A/S mod Norddjurs Kommune   

Kendelsen vedrører en tværkommunal aftale mellem to kommuner vedrørende produktion af mad til hjemmeboende borgere. Klager var en eksisterende producent og udbringer af mad i den ene kommune. Kendelsen er nævnets stillingtagen til spørgsmålet om opsættende virkning. Nævnet fandt, at betingelserne i udbudslovens § 15 om horisontale aftaler på det foreliggende grundlag var opfyldt, hvorefter ydelsen ikke var udbudspligtig. Da der ikke var udsigt til, at klagen ville blive taget til følge, var betingelsen om ”fumus boni juris” ikke opfyldt, og nævnet tillagde på dette grundlag ikke klagen opsættende virkning.

Kendelsen må først og fremmest ses begrundet i sagens konkrete omstændigheder. Kendelsen indeholder nogle overordnede men interessante betragtninger vedrørende udbudslovens § 15 om horisontale aftaler.

Del på LinkedIn Del på Facebook