Nyheder

Virksomheden Blockshipping lancerer nu den første initial coin offering – en såkaldt ICO – hvor virksomheden udsteder deres egen kryptovaluta: ”Container Crypto Coin”.

Kammeradvokaten bistår ved første danske ICO


Virksomheden Blockshipping lancerer nu den første initial coin offering – en såkaldt ICO – hvor virksomheden udsteder deres egen kryptovaluta: ”Container Crypto Coin”. Blockshipping, som består af flere Mærsk-veteraner, rejser penge til et projekt, der skal spare shippingbranchen for op mod 6 mia. dollars om året. Kammeradvokaten har bistået med juridisk rådgivning under projektet, der er det første af sin slags i Danmark.

Blockshipping vil gøre op med de mange tomme containere, rederierne hvert år må transportere retur efter en fragt. Hidtil har de forskellige shippingselskaber nemlig koordineret med hinanden og de har svært ved at finde ud af, om der er potentielle kunder i nærheden, skriver Børsen.

Den nye løsning er baseret på avanceret computerteknologi, som gør det muligt at registrere alle containere i verden på den blockchain-baserede platform Global Shared Container Platform. Her kan rederierne booke containere til transport og betale med bitcoins. Projektet forudses dermed at kunne spare rederierne for op mod 5,7 mia. dollars om året.

Kammeradvokaten har de sidste par år investeret massivt i at opbygge et fintech team, som nu gør det muligt for firmaet at sammensætte et unikt hold af specialister i alle de forskellige juridiske discipliner, der er i spil ved en ICO. Firmaet har arbejdet tæt sammen med Norfico, som er Nordens største Fintech konsulent-firma.

En ICO er en slags digital crowdfunding og kryptovalutaverdenens pendant til en børsnotering og en ny måde for virksomheder at få adgang til risikovillig kapital. Kammeradvokatens fintech team leverede den juridiske rådgivning i forbindelse med denne komplicerede ICO, som samtidig er uden fortilfælde i Danmark. Udover at sagen har været juridisk kompliceret, har teamet skulle forstå den tekniske løsninger bag platformen og den nye kryptovaluta.

Teamet er nu - i samarbejde med andre spillere i fintech-miljøet – i fuld gang med at udarbejde et sæt guidelines, som skal hjælpe andre virksomheder til at få klarhed over, hvilke regler, der gælder, og hvilke spørgsmål de bør være opmærksom på i forhold til en ICO.

Fra Kammeradvokaten har Tanja Lind Melskens, Henrik Kure, Rasmus Hedeager, Peter Filholm og Kirsten Marie Petersen bistået med de mange juridiske undersøgelser i forhold til den finansielle regulering, persondata og hvidvask, som har været kernen i vores rådgivning. Derudover har Maiken Toftgaard hjulpet med IP og Anders Kjær Dybdahl Pedersen har bistået med kontrakter.

Del på LinkedIn Del på Facebook