Fleksibilitet og internationale ansættelser | København

Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Efterspørgslen efter fleksibilitet i ansættelsesforhold er blevet et konkurrenceparameter. Tilsvarende stiger behovet for udenlandsk arbejdskraft i langt de fleste danske virksomheder. Arrangementet går i dybden af disse to emner og krydsfeltet imellem; hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forhold til tildeling af fleksibilitet og internationale ansættelser.

Efterspørgslen efter fleksibilitet i ansættelsesforhold er blevet et konkurrenceparameter. Tilsvarende stiger behovet for udenlandsk arbejdskraft i langt de fleste danske virksomheder. Arrangementet går i dybden af disse to emner og krydsfeltet imellem; hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forhold til tildeling af fleksibilitet og internationale ansættelser.

Hvorfor er det vigtigt?

Den stigende efterspørgsel efter fleksibilitet i ansættelsesforhold åbner nye muligheder, men stiller også nye krav til, hvordan man som arbejdsgiver håndterer ansættelsesforhold – både nationalt og internationalt.

Når man som arbejdsgiver overvejer at gøre brug af fleksible ansættelsesformer, herunder internationale ansættelser, er det derfor vigtigt, at man er klar over mulighederne og begrænsningerne ved brug af sådanne ansættelser. 
 

Du får viden om

Vi vil i oplægget inddrage seneste års mest relevante temaer, afgørelser og lovændringer, som har indflydelse på fleksibilitet i ansættelsesforhold, herunder internationale ansættelsesforhold. F.eks. vil vi behandle de nye regler for visumfritagelse og arbejdstilladelser, som skal gøre det mere enkelt for virksomhederne at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Programmet vil bl.a. også omfatte en gennemgang af de juridiske rammer for f.eks. hjemmearbejde og distancearbejde.
 
Endelig vil Head of Global Employment fra Ørsted fortælle om selskabets rejse og succes med at etablere en global HR legal organisation samt arbejdet med at sikre samarbejde, konsistens og compliance inden for international ansættelsesret og vilkår blandt andet i form af udarbejdelse af globale medarbejder politikker. 
 
I oplægget vil vi komme nærmere ind på følgende:
  • Lovvalg
  • Voldgifts – og værnetingsklausuler
  • Typer af internationale ansættelser
  • Arbejds- og opholdstilladelser
  • Hjemmearbejde/distancearbejde 
  • Udstationering
  • Tjenesterejser
  • Arbejdsgiverforsikring 
  • Overenskomster
  • Global mobility
     
Efter oplægget vil du være bedre rustet til at håndtere fleksibilitet på arbejdspladsen, herunder rekruttering og ansættelse af udenlandske medarbejdere.

Program

Kl. 15.00-15.15 – Ankomst og velkomst

Kl. 15.15-15.45: Oplæg

v/ Poul Schmith 

Kl. 15.45-16.00: Kaffepause

Kl. 16.00-16.45: Oplæg

v/ Poul Schmith 

Kl. 16.45-17.00: Kaffepause

Kl. 17.00-17.30: Oplæg

v/ Ørsted

Kl. 17.30-18.00: Drøftelser i plenum 

Kl. 18.00-19.00: Let anretning og networking

Kl. 19.00: Tak for i dag 

Det fulde program med oplægsholdere vil blive annonceret snart.

Målgruppe

Oplægget er henvendt til personalejurister, HR-chefer og andre i HR-funktioner, som arbejder med rekruttering og ansættelse af medarbejdere.

Pris

Det er gratis at deltage.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.