Temadag: Mellemkommunal refusion i praksis | København

Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Poul Schmith og Dataproces inviterer til en dag med fokus på de seneste tendenser og nyeste praksis på det mellemkommunale område – en temadag og praktisk guide til hvordan du som kommunal medarbejder identificerer og behandler de mellemkommunale sager.

Poul Schmith og Dataproces inviterer til en dag med fokus på de seneste tendenser og nyeste praksis på det mellemkommunale område – en temadag og praktisk guide til hvordan du som kommunal medarbejder identificerer og behandler de mellemkommunale sager.

Du får viden om

På temadagen dykker vi ned i både traditionelle og højaktuelle emner indenfor mellemkommunal refusion. Vi giver dig indsigt i mellemkommunal refusion gennem faglige oplæg, praktiske øvelser og vidensdeling. Du udbygger dit kendskab til mellemkommunale problemstillinger, arbejder med konkrete cases baseret på kommunale data og deltager i dialoger, der styrker erfaringsudvikling.
 
En borger kan efter retssikkerhedsloven være ”mellemkommunal” på 4 forskellige måder:
1.    Anbragt
2.    I ungestøtte
3.    Fritvælger
4.    Ved passivitet
 
Mens passivitetssager er sjældne, opstår de første tre sagstyper ofte. At kunne genkende mønstrene og anvende de rette argumenter i disse standardsituationer er et vigtigt skridt i retning af at kunne fremsøge og ”vinde” sagerne, når en ”mellemkommunal” borger dukker op i din kommune, eller når en af ”dine” borgere ophører med at være ”mellemkommunal” i en anden kommune. 

De tre første sagstyper er ofte forankret i forskellige forvaltninger i kommunen – de anbragte hos psykiatri/voksenhandicap, ungestøttesagerne hos børn/unge og fritvalgssagerne på ældreområdet. Andre gange håndteres de mellemkommunale sager centralt i økonomiforvaltningen. Det er vores erfaring, at sparring og forståelse på tværs af forvaltningerne kan optimere kommunernes sagsgange på det mellemkommunale område.

Program

Temadagen vil bestå af:
  • Faglige oplæg: Få udbygget dit kendskab til de mellemkommunale problemstillinger.
  • Praktiske øvelser: I løbet af dagen vil der være mulighed for at prøve kræfter med øvelser, der tager udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger. Øvelserne foregår med de data, der typisk er til rådighed i kommunen, og som kan indhentes fra offentlige datakilder.
  • Vidensdeling: Vi sørger for at facilitere dialoger og diskussioner, der lægger op til vidensdeling og erfaringsudvikling.

Det fulde program vil blive annonceret snart.

PRAKTISK INFORMATION

MÅLGRUPPE

Temadagen er relevant for økonomimedarbejdere og øvrige medarbejdere i den kommunale forvaltning, der arbejder med det økonomiske og juridiske ansvar for borgerrettede socialsager. Herunder også ledere. Det er også en oplagt dag for dig, der ønsker at styrke din forståelse for de mellemkommunale problemstillinger og samtidig styrke dit faglige netværk på tværs af kommunegrænserne.

PRIS

Kurset er et heldagskursus og koster 2.900,- ekskl. moms pr deltager. Ved mere end 3 deltagere pr. kommune er deltagerpris fra fjerde deltager 1.500,00 kr. pr. deltager. Kursusbevis udstedes efter temadagens afholdelse. 

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.