Formålet med konferencen
Konferencen samler nogle af landets mest erfarne praktikere og beslutningstagere og formidler praksisnær viden og modeller, der kan overføres direkte til deltagernes daglige arbejde.
Programmet tager afsæt i de virkelige udfordringer, som ordregivere, tilbudsgivere og rådgivere møder i praksis. Der sættes fokus på, hvordan komplekse udbud kan gennemføres effektivt under stigende krav om bæredygtighed, transparens og strategisk ansvarlighed. Uanset om det drejer sig om store forsvarsindkøb eller sundhedsudbud med fokus på helhedsværdi, kobles juridiske problemstillinger til den organisatoriske og operationelle virkelighed.
Om du har juridisk, administrativ eller strategisk baggrund, får du adgang til værktøjer, refleksioner og netværk, der styrker kvaliteten og beslutningskraften i det daglige udbudsarbejde.
Konferencen ledes og modereres af Managing Partner Jens Bødtcher-Hansen og erhvervsjuridisk rådgiver og partner Malene Gry-Jensen. Begge har mangeårig erfaring og dyb specialisering inden for udbudsret og offentlig regulering og er kendt for deres evne til at omsætte komplekse juridiske problemstillinger til konkrete og anvendelige indsigter.
4 FAGLIGE SPOR MED HØJT SPECIALISERET VIDEN
Konferencen tæller i år hele 4 faglige spor om eftermiddagen, der både omfatter centrale aktuelle emner og branchespecifikke temaer:
- Juridiske perspektiver
- Udbud i sundhedssektoren
- Udbud på IT-området
- Udbud i byggeriet
Sporene er tilrettelagt med pauser, således at du kan skifte spor undervejs, og tilrettelægge dit helt eget faglige program.