Grunduddannelsen i udbudsret

København

Deltag i vores modulopbyggede grunduddannelse i udbudsret og bliv klogere på de fundamentale områder indenfor udbudsretten. Grunddannelsen er bygget op i fire moduler, hvor modul 1-3 bringer dig igennem udbudsprocessen fra a-z, mens modul 4 gør dig klogere på reglerne om ændringer af udbudsmaterialet, ændringer efter kontraktindgåelse og sanktioner.

Deltag i vores modulopbyggede grunduddannelse i udbudsret og bliv klogere på de fundamentale områder indenfor udbudsretten. Grunddannelsen er bygget op i fire moduler, hvor modul 1-3 bringer dig igennem udbudsprocessen fra a-z, mens modul 4 gør dig klogere på reglerne om ændringer af udbudsmaterialet, ændringer efter kontraktindgåelse og sanktioner.

MODULOPBYGGET UDDANNELSE

Modul 1-3: Her opnår du indsigt i de grundlæggende udbudsretlige regler og krav, herunder relevante overvejelser i forbindelse med valg af udbudsstrategi og udarbejdelse af udbudsmaterialet samt gennemførelse af udbudsproceduren frem til indgåelse af selve kontrakten.

Modul 4: Her får du en introduktion til muligheden for at ændre i udbudsmaterialet, samt hvordan du i din kontraktstyring kan håndtere ændringer af indgåede kontrakter, da udbudsreglerne sætter nogle begrænsninger herfor. Endvidere får du en introduktion til hvilke sanktioner en ordregiver kan blive mødt med ved overtrædelse af udbudsreglerne.

OM UDDANNELSEN

Undervisningen gennemføres af nogle af landets dygtigste specialister inden for udbudsret, og undervisningen vil i høj grad være praktisk orienteret og bygget op omkring konkrete problemstillinger, ligesom der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og indgå i drøftelser, der tager udgangspunkt i din konkrete hverdag.

Hvis du er ordregiver, vil du efter uddannelsen være klædt på til at gennemføre udbud og håndtere mange af de udfordringer, der opstår i det praktiske arbejde med udbud.

Hvis du er tilbudsgiver, vil du efter uddannelsen være klædt på til at deltage i udbud, herunder have en forståelse hvor, hvordan et udbudsmateriale skal læses og forstås, samt kende dine handlemuligheder i forbindelse med din deltagelse i et udbud.

Har du spørgsmål til indholdet af Grunduddannelsen i udbudsret, er du velkommen til at skrive til Jesper Nørgaard Ramsjek@poulschmith.dk eller Kristine Marie Andersenkma@poulschmith.dk.

INDHOLD PÅ DE ENKELTE MODULER

Modul 1: Introduktion til udbudsretten
  • Udbudsreglernes systematik og formål
  • Overblik over udbudsreglerne, herunder udbudsloven
  • Udbudslovens systematik og rækkevidden af udbudsforpligtelsen
  • De udbudsretlige principper
  • Gennemgang af de forskellige måder at tilrettelægge og gennemføre et udbud (udbudsprocedurerne) 
Modul 2: Udbuddets første fase
  • Hvornår skal/kan du udelukke en tilbudsgiver?
  • Hvordan sikrer vi, at tilbudsgiverne/leverandørerne er egnede til at løfte opgaven? (egnethedskrav) Hvordan begrænses feltet af deltagere? (udvælgelse og prækvalifikation)
  • Hvad er det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), og hvornår skal man indhente dokumentation for oplysningerne i ESPD? 
  • Hvad er de nye eForms?
Modul 3: Udbudsmateriale: kontrakttyper, kravspecifikation, udbudsdokumenter, tildelingskriterier og afslutning af udbudsprocessen
  • Overblik over kontrakttyper
  • Hvad er forskellen på en rammeaftale og en kontrakt? Og hvilke særlige regler gælder der for rammeaftaler?
  • Hvad består udbudsmaterialet af? Få et overblik over udbudsmaterialets enkelte dele, herunder hvilke dokumenter der er relevante for udbudsprocessen, og hvilke dokumenter der er relevante for kontraktforholdet med leverandøren
  • Hvordan stiller man de rigtige krav til den ydelse, som skal leveres?
  • Hvordan afgør man, hvem der skal vinde udbuddet? (tilbudsevalueringen)
  • Fastsættelse af tildelingskriterier samt hvordan man sikrer sammenhæng mellem tildelingskriterier, kravene til ydelsen og indholdet af tilbuddene
  • Hvordan afsluttes udbudsprocessen? Hvad skal man som ordregiver igennem, før kontrakten kan indgås
Modul 4: Ændringer af udbudsmaterialet, ændringer efter kontraktindgåelse og sanktioner
  • Hvilke regler gælder der for ændringer af under udbuddet?
  • Hvilken betydning har kravtypen for adgangen til at ændre?
  • Hvordan kan man indrette sit udbudsmateriale mhp. fleksibilitet?
  • Hvornår kræver en ændring af en udbudt kontrakt, at der gennemføres et nyt udbud?
  • Hvordan kan man som ordregiver lave rum for ændringer i sin kontrakt?
  • I hvilke situationer kan der laves ændringer af grundlæggende elementer?
  • Hvornår har en klage opsættende virkning?
  • I hvilke situationer kan et udbud blive annulleret?
  • I hvilke situationer kan en kontrakt blive erklæret for uden virkning?
  • Hvilket erstatningsansvar har ordregiver?
  • Hvor længe kan der klages?

Grunduddannelsens opbygning 

Modulerne afvikles med fysisk deltagelse. Opbygningen er som følger:

Dag 1 kl. 09.00-16.00 (modul 1+2)
Oplægsholdere: Partner, advokat Milena Anguelova Krogsgaard og erhvervsjuridisk rådgiver, Senior Director Jesper Nørgaard Rams

Dag 2 kl. 09.00-16.00 (modul 3)
Oplægsholdere: Erhvervsjuridisk rådgiver, Senior Director Kristine Marie Andersen og partner, erhvervsjuridisk rådgiver Malene Gry-Jensen

Dag 3 kl. 09.00-14.00 (modul 4)
Oplægsholder: Partner, advokat, Morten Wahl Liljenbøl

UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE

"I stort set hele min karriere har jeg, som testfaglig specialist, i en eller anden grad været involveret i besvarelse eller udarbejdelse af udbudsmateriale, og det er i tiltagende grad over de seneste år, men jeg er autodidakt, og har aldrig fået nogen uddannelse i udbudsret." 

"Det er der rettet op på nu, fordi i løbet af de seneste 2 dage har jeg hos Poul Schmith/Kammeradvokaten gennemført kurset Grunduddannelse i Udbudsret. Udbudsret? Lyder lidt tungt og kedeligt? Måske, men takket være Milena Krogsgaard, Jesper Nørgaard Rams, Malene Gry-Jensen og Kristine Marie Andersen var det et par virkeligt gode og interessante dage!"

"Jeg kan varmt anbefale kurset til alle, der arbejder med udbud, både som opgavestiller og tilbudsgiver."

"Super kompetente og professionelle undervisere. Godt undervisningsmiljø med relevante cases, som blev inddraget i undervisningen. Alt i alt et meget relevant og godt kursus med stort fagligt udbytte."

Hvem kan deltage i Grunduddannelsen i udbudsret? 

Uddannelsen er målrettet dig, som arbejder med eller skal til at arbejde med udbudsretlige problemstillinger i praksis. Du er ansat i staten, en region, en kommune, en selvejende institution eller i et andet offentligt organ og håndterer udbud i praksis. Du kan også være ansat i en privat virksomhed, som ofte byder på opgaver udbudt af det offentlige.

Praktisk information

Undervisningen gennemføres i vores lokaler på Kalvebod Brygge i København.

Deltagerpris

Modul 1-3: 5.000 kr. ekskl. moms
Modul 4: 2.500 kr. ekskl. moms

Der er mulighed for at deltage i enten modul 1-3 eller modul 4, men vi anbefaler for det fulde udbyttes skyld, at man tilmelder sig både modul 1-3 og modul 4.

KURSUSLEKTIONER

Uddannelsen består samlet af nedenstående kursuslektioner.

Modul 1-3: 14,5 kursuspoint
Modul 4: 5 kursuspoint

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.