Vi investerer i fremtidens talenter

Erhvervspraktikanter

Hos Poul Schmith ser vi erhvervspraktik som en unik mulighed for at introducere unge til de mange facetter af arbejdet i en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vores mål er ikke kun at give indsigt i det juridiske felt, men også at vise, hvor mange forskellige kompetencer, der er afgørende for succes i vores verden.

Ved at åbne dørene for praktikanter, ønsker vi at inspirere fremtidens talenter og dele vores viden om, hvad det kræver at navigere i et komplekst juridisk landskab. Vi ser praktikforløb som en gensidig værdifuld investering – både i fremtidens fagfolk og i vores egen udvikling som virksomhed.

Skræddersyet indblik i juridisk arbejde

Som praktikant bliver du en del af et hold med andre praktikanter, som du følges med gennem hele ugen. Sammen får I et skræddersyet forløb, der giver dig indblik i det juridiske arbejde og mulighed for at komme tæt på forskellige ansatte og deres udfordringer.

Hos Poul Schmith byder vi både 9. klasses elever og 3.g’ere velkommen som erhvervspraktikanter. Uanset om du er i folkeskolen eller gymnasiet får du mulighed for at opleve de forskellige kompetencer og fagområder, der er afgørende i et arbejde som vores.

Praktikuger: Uge 41 og uge 43.

Et full-service advokatfirma

Poul Schmith tilbyder specialiseret, juridisk rådgivning på tværs af det offentlige og private erhvervsliv. Vi arbejder for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance ved at udvikle nytænkende, langsigtede og juridisk bæredygtige løsninger.

Se mere

Startede som praktikant, blev ansat som picco

"Praktikken var for mig et enormt spændende forløb, hvor jeg lærte en masse om huset," fortæller Philip Worsøe Nielsen, tidligere praktikant hos Poul Schmith, som siden er blevet ansat som picco. "Forløbet var utroligt velforberedt, og da vi vendte tilbage til klassen, var det klart, hvor meget vi havde fået ud af praktikken."

 

"En stor del af praktikken gik ud på, at vi var til forskellige møder med stabsmedarbejdere, jurister og sekretærer, som tilsammen gav mig et rigtigt grundigt og bredt billede af virksomhedens drift og struktur," tilføjer Philip om forløbet. 

"Vi lærte meget bredt om alt fra konkrete juridiske sager til compliance. Særligt compliance og virksomhedens ordentlighed er noget, som bestemt har været nyttigt siden da, og som jeg hver dag fokuserer meget på som ansat. Forløbet var med til at inspirere mig til at starte hos Poul Schmith som picco, hvor jeg siden har oplevet en kæmpe udvikling i mine praktiske kompetencer."

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Bemærk: Det er lige nu ikke muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, og din tilmelding vil ikke blive registreret. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.