Salg af Magasinet Arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har besluttet at sælge Magasinet Arbejdsmiljø. Interesserede købere kan henvende sig senest den 10. juli 2024.

Magasinet Arbejdsmiljø er et magasin, der er målrettet alle, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø i Danmark med særligt fokus på arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere og organisations- og personaleledere. Magasinet Arbejdsmiljø omfatter det trykte magasin, hjemmesiden arbejdsmiljoe.dk og et nyhedsbrev samt abonnementsdatabase.

NFA har siden 2005 produceret magasinet. I perioden fra april 2019 til 31. marts 2023 har Off the Wall A/S (OTW) stået for udvikling, redaktion og drift af magasinet. 

NFA har som led i et strategisk review besluttet af frasælge Magasinet Arbejdsmiljø, da det ikke længere har en central rolle i forhold til NFAs nuværende formål og strategi, men det vurderes, at magasinet fortsat har relevans og værdi for dets abonnenter.

Salget af magasinet ønskes gennemført snarest muligt og forventeligt senest medio august 2024.

Interesserede købere kan henvende sig senest den 10. juli 2024 med henblik på at modtage yderligere information, herunder en aktivbeskrivelse, udkast til en overdragelsesaftale og adgang til begrænset due diligence mod underskrivelse af en fortrolighedsaftale.

Henvendelse skal ske til Kammeradvokaten på nedenstående e-mail:

Advokat Jacob Gade
jaga@poulschmith.com

CC: Advokat Carina Vang Kristoffersen
cavk@poulschmith.com

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.