Sagens baggrund
Skatteyderen, der var eneanpartshaver og direktør, havde i indkomståret 2013 hævet 200.000 kr. i sit selskab via en mellemregningskonto. Skatteyderen tilbagebetalte de 200.000 kr., inden han på ny hævede 200.000 kr. Dette gjorde han i alt tre gange, og han hævede således i alt 600.000 kr. i selskabet.
SKAT traf afgørelse om, at skatteyderen bl.a. skulle beskattes af de tre hævninger på hver 200.000 kr., idet hævningerne indebar, at selskabet fik et (større) tilgodehavende hos skatteyderen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, for så vidt angik den første hævning på 200.000 kr. og ophævede beskatning, for så vidt angik de to sidste hævninger på hver 200.000 kr.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev som følge af dens principielle karakter henvist til Vestre Landsret som første instans.
Vestre Landsret afsagde dom i sagen den 25. oktober 2021 og gav Skatteministeriet medhold i de nedlagte påstande. Skatteyderen ankede dommen til Højesteret.
Højesteret dom
Højesteret fandt under henvisning til UfR 2022.4422 H, at der ikke som anført af skatteyderen er grundlag for at forstå ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Kun hvis det enkelte lån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, f.eks. som led i samhandel på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, skal der ikke ske beskatning, jf. § 16 E, stk. 1, 2. pkt. Dette var ifølge Højesteret ikke tilfældet i den konkrete sag, og det kunne i øvrigt ikke tillægges betydning, at skatteyderen havde betalt renter af sine lån i selskabet.
Højesteret afviste ligeledes under henvisning til UfR 2022.4422 H, at skatteyderen i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende kan hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger.
Højesteret afviste – også under henvisning til UfR 2022.4422 H – ligeledes skatteyderens synspunkt om, at han i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende kan hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
Sagen blev varetaget af Sune Riisgaard og Malthe Gade Jeppesen.
