Betydningen af skærpende ændringer af kollektive aftaler

Sagens tema

Sagen ved Tjenestemandsretten blev anlagt af Akademikerne på vegne af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark mod Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på vegne af Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Sagen handlede generelt om, hvorledes aftalegrundlaget for tildeling af pilottillæg til tjenestemandsansatte piloter skulle fortolkes.

Konkret handlede sagen om, hvorvidt en officer havde ret til pilottillæg i henhold til aftalen herom, selvom vedkommende ikke havde gennemført operativ omskoling og derfor ikke kunne fungere som operativ pilot.

Sagens baggrund

Tjenestemandsansatte pilotuddannede officerer har siden 1995 oppebåret et såkaldt pilottillæg i henhold til aftale mellem Forsvarsministeriet og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

Tillægget udbetales fra det tidspunkt, hvor den pågældende officer bliver udnævnt til premierløjtnant efter at have gennemført pilotgrunduddannelsen. Herefter skal officeren gennemføre en operativ omskoling, som er en forudsætning for, at piloten kan flyve danske flytyper i det danske luftrum.

I 2002-aftalen om tildeling af pilottillæg er der ikke nogen konkret bestemmelse om betydningen af manglende gennemførelse af den operative omskoling.

En sådan bestemmelse blev imidlertid indført i forbindelse med vedtagelsen af 2005-aftalen, hvoraf det fremgår, at tildeling af pilottillæg ophører fra den dag, der afholdes statuskommission, hvis en pilot ikke kan gennemføre den operative omskoling.

I den konkrete sag havde den pilotuddannede officer ikke gennemført den operative omskoling, og blev – da 2002-aftalen var gældende – frataget sin flyvestatus og kunne derfor ikke flyve danske flytyper. Officeren fortsatte imidlertid som officer i Flyvevåbnet og modtog fortsat pilottillægget.

Parternes synspunkter i hovedtræk

Der opstod uenighed mellem parterne om, dels hvorvidt officeren opfyldte betingelserne for at modtage pilottillægget trods manglende gennemførelse af den operative omskoling, og dels hvorvidt officeren fortsat havde krav på at modtage tillægget, hvis vedkommende søgte en anden stilling inden for Forsvaret.

Akademikerne gjorde på vegne af Hovedorganisationen af Officerer gældende, at den pågældende officer i kraft af sin pilotuddannelse opfyldte betingelserne for at modtage pilottillægget efter både 2002-aftalen og 2005-aftalen, og at tillægget ikke var ydet med forbehold for gennemførelse af den operative omskoling.

Desuden gjorde Akademikerne gældende, at 2002-aftalen ikke hjemlede fratagelse af pilottillægget i det tilfælde, at en pilotuddannet officer blev frakendt status på grund af en vurdering af egnethed. I forlængelse heraf blev det gjort gældende, at 2005-aftalen ikke kunne bringes i anvendelse med tilbagevirkende kraft for allerede tildelte pilottillæg med henvisning til tidligere afgørelser om fratagelse af flyvestatus.

Heroverfor gjorde Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på vegne af Forsvarsministeriets Personalestyrelse gældende, at det altid havde været en afgørende betingelse for tildeling af pilottillægget, at den operative omskoling kunne gennemføres. I den forbindelse gjorde Medarbejder- og Kompetencestyrelsen gældende, at den konkrete tildeling var sket på et diskretionært grundlag. 

Endelig gjorde Medarbejder- og Kompetencestyrelsen gældende, at det i alle tilfælde var den til enhver tid gældende aftale, der skulle lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt betingelserne for tildeling af pilottillæg var opfyldt. Da 2005-aftalen indeholdt en udtrykkelig bestemmelse om, at pilottillægget skulle bortfalde, hvis den operative omskoling ikke kunne gennemføres, var betingelserne for tildelingen således i alle tilfælde ikke opfyldt.

Tjenestemandsrettens begrundelse og resultat i den konkrete sag

Det var 2002-aftalen, der var gældende på tidspunktet for tildelingen af pilottillægget og fratagelsen af flyvestatus i den konkrete sag.

Tjenestemandsretten nåede efter en fortolkning af denne aftale sammenholdt med en udtalelse fra Forsvarskommandoen frem til, at officeren efter 2002-aftalen var berettiget til pilottillægget, selvom officeren var blevet frakendt flyvestatus, inden den operative omskoling var gennemført.

Tjenestemandsretten skulle herefter tage stilling til, hvilken betydning 2005-aftalen havde.   

Tjenestemandsretten udtalte i den forbindelse, at udgangspunktet var, at en medarbejder var ansat på de til enhver tid gældende vilkår, som følger af den kollektive aftale, og at dette også gælder, selvom aftalen indeholder ringere vilkår end den tidligere aftale. I forlængelse heraf udtalte Tjenestemandsretten:

”Indeholder en ny overenskomst skærpede betingelser for at oppebære et tillæg, finder de skærpede betingelser, medmindre andet fremgår, således også anvendelse på personer, der allerede oppebærer tillægget i henhold til de hidtil gældende regler, således at den pågældende mister retten til fremover at få udbetalt tillægget, hvis de skærpede betingelser ikke er opfyldt.”

Tjenestemandsretten fandt, at den særlige bestemmelse i 2005-aftalen havde til formål at afskære fortsat tildeling af pilottillæg, hvis den operative omskoling ikke kunne gennemføres.

Da der ikke var holdepunkter for at antage, at parterne med bestemmelsen havde fraveget udgangspunktet om, at de skærpede betingelser for at oppebære tillægget også skulle gælde for personer, der allerede oppebar tillægget, fandt Tjenestemandsretten samlet, at den pågældende officer ikke efter ikrafttræden af 2005-aftalen havde haft et krav på at få udbetalt pilottillæg i henhold til aftalegrundlaget.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fik således medhold i, at spørgsmålet om, hvorvidt officeren var berettiget til at modtage pilottillæg, skulle vurderes på baggrund af den til enhver tid gældende aftale.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt officeren fortsat havde krav på at modtage tillægget, hvis vedkommende søgte en anden stilling inden for Forsvaret, bemærkede Tjenestemandsretten, at officeren først i 2016 var blevet gjort opmærksom på, at han efter Forsvarets opfattelse ikke opfyldte betingelserne for at bevare pilottillægget.

Idet officeren indtil da havde haft grund til at tro, at tildelingen af pilottillægget hvilede på en ret hertil, fandt Tjenestemandsretten, at betydningen af officerens ansøgning om en anden stilling skulle afgøres efter aftalens bestemmelser – og ikke efter de individuelle vilkår, som Forsvarsministeriet havde fremsat. 

Ifølge aftalen kunne pilottillægget reduceres eller bortfalde, hvis den pågældende officer efter ansøgning ikke ønskede sig anvendt i overensstemmelse med sin pilotuddannelse.

Som følge heraf fandt Tjenestemandsretten, at det ikke ville være berettiget at reducere eller inddrage pilottillægget alene af den årsag, at officeren valgte at søge en anden stilling i Forsvaret. Der skulle derimod konkret tages stilling til, om ansøgningen var udtryk for, at officeren ikke længere ønskede at anvende sin pilotuddannelse. 

Hvad viser dommen?

Tjenestemandsrettens dom stadfæster udgangspunktet om, at det er den til enhver tid gældende kollektive aftale, der finder anvendelse.

Det er således uden betydning, at aftalen stiller medarbejderen ringere end den tidligere aftale, idet vilkårene i én kollektiv aftale alene gælder, indtil en ny aftale måtte være indgået og trådt i kraft.

Dette gælder også i det tilfælde, hvor den udslagsgivende begivenhed har fundet sted under den tidligere aftale. Der skal foreligge helt særlige holdepunkter for, at den nye aftales vilkår alene finder anvendelse for fremtidige forhold.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens interesser i sagen for Tjenestemandsretten blev varetaget af advokat Jonas Blegvad Jensen.