Brugeres adgang til data fra forbundne produkter og relaterede tjenester
Dataforordningen fastsætter regler vedrørende data, der genereres ved brug af forbundne produkter (produktdata) og relaterede tjenester (relaterede tjenestedata), samt relevante metadata.
”Forbundne produkter” er fysiske genstande, der opnår, genererer eller indsamler data vedrørende anvendelsen af produktet, og som kan videreformidle disse data, f.eks. via internettet (”internet of things”/”IoT”). Eksempler herpå er smartphones eller vaskemaskiner med bluetooth-forbindelse, hvor de relevante data f.eks. kan vedrøre produktets strømforbrug mv.
Digitale tjenester, der har forbindelse til forbundne produkter, betegnes ”relaterede tjenester”. Som eksempel kan nævnes en app, hvorfra et forbundet produkt styres – det kan f.eks. være en app, der styrer lyset i en smart pære. ”Relaterede tjenestedata” er data, der vedrører brugerhandlinger eller -begivenheder relateret til det forbundne produkt. Det kan f.eks. være data om, hvornår produktet er indstillet til at slukke.
Dataforordningen fastsætter bl.a., at brugere skal kunne få adgang til og mulighed for at anvende sådanne data. Disse data skal stilles til rådighed for brugeren – og/eller en tredjepart udpeget af brugeren – enten direkte (brugeren kan selv tilgå dataene) eller indirekte (dataene stilles til rådighed på anmodning).
Derudover indeholder dataforordningen en række krav til, hvordan data skal gøres tilgængelige, herunder at dette skal ske i et almindeligt anvendt format. Hvis data alene stilles til rådighed indirekte, stilles der også krav til, hvor hurtigt data skal udleveres, hvilket kræver, at procedurer og tekniske foranstaltninger er på plads.
Brugeres mulighed for effektivt at skifte mellem databehandlingstjenester
Dataforordningen stiller en række krav til udbydere af databehandlingstjenester (f.eks. cloudtjenester), der har til formål at forhindre såkaldt ”vendor lock-in”, hvor brugerne reelt ikke har mulighed for at skifte udbyder eller tjeneste. Derfor følger det af forordningen, at sådanne udbydere skal sikre, at brugerne kan skifte databehandlingstjeneste, herunder til en anden udbyder, og at de skal fjerne eventuelle hindringer for, at brugerne kan skifte udbyder og/eller tjeneste.
Derudover kan udbyderne kun i begrænset omfang opkræve gebyrer forbundet med sådanne skift, og fra den 12. januar 2027 må udbydere ikke længere opkræve skiftegebyrer.
Dataforordningen stiller også indholdsmæssige krav til aftaler mellem udbydere og brugere, herunder vedrørende adgang til at skifte udbyder/tjeneste, opsigelsesadgang og overgangsperiode for sådanne skift, der skal sikre, at udbydere heller ikke kontraktuelt afskærer brugerne fra sådanne skift.