Sagens baggrund
Sagen angik, om en ejerlejlighed havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i skatteyderens ejerperiode, og om betingelserne for skattefrihed af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen), dermed var opfyldt.
Skatteyderens far købte ejerlejligheden i 2017 og udlejede den herefter til skatteyderen. Efter farens død overtog skatteyderens mor ejerlejligheden og solgte i juni 2018 lejligheden til skatteyderen. Skatteyderen solgte efterfølgende lejligheden i december 2018 til en tredjemand, hvorved der opstod en avance.
Skattestyrelsen og et flertal i Skatteankenævn København og Bornholm fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde erhvervet lejligheden fra sin mor med henblik på, at lejligheden reelt skulle tjene som bolig for skatteyderen. På den baggrund anså myndighederne avancen ved salget lejligheden for skattepligtig.
Skatteyderen indbragte sagen for Retten i Lyngby, der traf afgørelse om, at 3 dommere skulle deltage i sagens behandling
Byrettens dom (3 dommere)
Retten gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at opholdet i lejligheden i ejerperioden havde karakter af reel beboelse, hvorfor skatteyderens ejendomsavance ved salget var skattepligtigt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Retten henviste herved til, at det påhviler skatteyderen at bevise, at ejendommen har tjent som bolig i en del af eller hele ejerperioden, og at ejerperioden i strakte sig over knapt 6 måneder.
Retten fandt, at skatteyderens bevisbyrde var skærpet, idet skatteyderen havde erhvervet ejerlejligheden fra sin mor til en købesum, der var fastsat efter værdiansættelsescirkulæret, og fordi moderen ikke selv opfyldte betingelserne for skattefrihed af en avance ved salg af ejendommen.
Retten lagde ligeledes vægt på, at skatteyderen havde indgået en formidlingsaftale med en ejendomsmægler efter mindre end tre måneders ejertid, og at samme ejendomsmægler næsten et halvt år forud for skatteyderens erhvervelse af lejligheden fra sin mor for lidt over 1 mio. kr. havde foretaget en værdiansættelse af ejendommens værdi til 3 mio. kr.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen blev varetaget af Sune Riisgaard.
