Drevet af skatterettens bredde

Fødselsdagsportræt

Partner Sune Riisgaard har næsten altid været fascineret af skatteretten, fordi det er et evigt hot topic. Den 11. marts fylder han 50 år.

Partner Sune Riisgaard har næsten altid været fascineret af skatteretten, fordi det er et evigt hot topic. Den 11. marts fylder han 50 år.

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Sune skulle være advokat. Men da ingeniørvejen blev fravalgt efter et par dage på DTU, begyndte han i stedet på jurastudiet. Her tog interessen for advokatgerningen stille og roligt form.

Da han en vinterdag i 2002 startede som advokatfuldmægtig hos os, var det kombinationen af civilproces og skatteret, der lokkede. 

I dag er Sune procedureadvokat i vores skatteafdeling, hvor han rådgiver Skatteministeriet og styrelserne under ministeriet i skatte- og afgiftsretlige spørgsmål. En stor del af hans arbejde består i forberedelsen af retssager med juridisk analysearbejde og strategilægning – alt sammen i samarbejde ned klienten og gode kollegaer frem mod hovedforhandlingen for domstolene.

”Der er noget fascinerende ved de samarbejder, hvor én plus én pludselig giver lidt mere end to,” fortæller Sune.

For Sune har skatteretten altid været særligt interessant. Ikke mindst fordi sagerne spænder bredt – også de store principielle – og typisk kræver forståelse for langt mere end den konkrete skatteregel. Den ene dag kan det handle om beskatning af fritidsboliger i udlandet, den næste om beskatning af pensionsordninger for ansatte i mellemstatslige organisationer.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.