Sagens baggrund
Sagen udspringer af Banedanmarks projekt vedrørende hastighedsopgradering og elektrificering af den eksisterende jernbanestrækning Køge Nord – Næstved. Projektets gennemførelse har medført behov for ekspropriation af visse arealer samt pålæg af visse rådighedsbegrænsninger (herunder servitut om eldrift) på ”naboarealer”.
For ekspropriation til pålæg af servitut om eldrift på ca. 60 % af en beboelsesejendom, tilkendte Ekspropriations- og Taksationskommissionen lodsejeren 10.000 kr. i erstatning. Erstatningen var udmålt på baggrund af en fast og mangeårig praksis, hvorved erstatning for eldriftsservitut som udgangspunkt beregnes takstmæssigt. Taksterne afspejler den værdiforringelse, som pålæg af en eldriftsservitut sædvanligvis medfører.