Etablering af whistleblowerordninger på statslige arbejdspladser

Du kan her læse om fastsættelsen af en deadline for etablering af whistleblowerordninger på statslige arbejdspladser, ligesom du kan få information om vores arrangement om whistleblowerordninger, der afholdes den 22. oktober 2020 i København.

Du kan her læse om fastsættelsen af en deadline for etablering af whistleblowerordninger på statslige arbejdspladser, ligesom du kan få information om vores arrangement om whistleblowerordninger, der afholdes den 22. oktober 2020 i København.

En række statslige myndigheder har allerede indført whistleblowerordninger, og allerede i februar 2019 besluttede den tidligere borgerlige regering, at der skulle indføres ordninger på alle statslige arbejdspladser.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, at regeringen nu har besluttet, at der senest den 1. november 2020 skal være indført whistleblowerordninger på hele det statslige område.

De statslige myndigheder, der ikke allerede har indført whistleblowerordninger, har dermed fået en skarp deadline for etablering af ordningerne.

Det bemærkes i øvrigt, at der i oktober 2019 blev vedtaget et whistleblowerdirektiv, der forpligter private virksomheder med mere end 50 ansatte og store dele af den offentlige forvaltning til at etablere en whistleblowerordning. Fristen for implementering af direktivet er den 17. december 2021. Regeringen og Folketinget har endnu ikke taget stilling til, hvorledes direktivet nærmere skal gennemføres.

Deltag i arrangement om whistleblowerordninger

Hvis du/I vil vide mere om whistleblowerordninger, inviterer vi til arrangement om whistleblowerordninger den 22. oktober 2020 kl. 15:30-17:00.

Til arrangementet vil Maria Carlsson, souschef hos Justitsministeriet, fortælle om arbejdet med ny lovgivning til gennemførelse af whistleblowerdirektivet, mens Ulla Brøns Petersen, kontorchef ved Finanstilsynet, vil give et indblik i, hvordan en whistleblowerordning fungerer i praksis, samt hvilke muligheder og udfordringer det fører med sig.  

Arrangementet er rettet mod både private og offentlige arbejdsgivere.

Læs nærmere om arrangementet her.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.