EU FREMLÆGGER NY PLAN FOR BRUG AF KUNSTIG INTELLIGENS

Ifølge planen er der bl.a. brug for nye regler og strammere krav for AI-løsninger på højrisiko-områder som sundhed, transport og visse dele af den offentlige forvaltning. Nye regler kan forventes måske allerede til efteråret.

Ifølge planen er der bl.a. brug for nye regler og strammere krav for AI-løsninger på højrisiko-områder som sundhed, transport og visse dele af den offentlige forvaltning. Nye regler kan forventes måske allerede til efteråret.

EU’s nye plan

Den 19. februar 2020 løftede EU-Kommissionen sløret for EU’s plan for den digitale omstilling og særligt anvendelse af AI. Dette skete i Kommissionens nye hvidbog ”On Artificial Intelligence – A European approach to excellence and trust” og den nye datastrategi ”A European strategy for data”.

Med planen ønsker EU-Kommissionen overordnet en balanceret tilgang, der både har til formål at fremme brugen af AI for at høste dens fordele, samtidig med at håndtere risiciene forbundet hermed gennem øget regulering. For at fremme brugen af AI lægger EU-Kommissionen bl.a. op til oprettelse af ekspertise- og testcentre, fremme af højspecialisering indenfor AI i alle medlemsstater, koordinering af research og innovation på området samt sikring af adgang til data og infrastruktur.

Den nuværende regulering af AI-løsninger

På nuværende tidspunkt er reguleringen af udvikling og anvendelse af AI forholdsvis fragmenteret. AI bliver således reguleret af forskellige særlovgivninger på EU- og nationalt plan, der enten gælder for bestemte aspekter af teknologiens anvendelse eller inden for bestemte sektorer.

Anvendelsen af AI er bl.a. reguleret i databeskyttelsesforordningen og har en menneskeretlig side i form af beskyttelse af privatliv (privacy). Reguleringen omfatter også direktivet om produktansvar, samt forskellige direktiver om ligebehandling og forbrugerbeskyttelse m.v. Ingen af disse regelsæt forholder sig dog direkte til AI, da reglerne er teknologineutrale.

Navnlig databeskyttelsesforordningen spiller en væsentlig rolle i den nugældende generelle regulering af AI, da AI-løsninger typisk er afhængig af og behandler store mængder af personhenførbare data.

Ny regulering på vej

EU-Kommissionens nye hvidbog indeholder et bud på en ny lovgivningsmæssig ramme for regulering af AI. Denne ramme består overordnet af følgende elementer:

  • Mulige tilpasninger af den nuværende regulering
  • Nye retlige krav til AI-løsninger med høj risiko
  • Nyt krav om forudgående konformitetsvurdering
  • Frivillig mærkningsordning

Mulige tilpasninger af den nuværende regulering

EU-Kommissionen mener, at den gældende lovgivning kan styrkes, så den i højere grad adresserer de risici, som AI-løsninger medfører. Følgende problemfelter finder EU-Kommissionen særligt relevante at håndtere:

  • Uigennemsigtig AI besværliggør effektiv anvendelse og håndhævelse af EU- og national regulering
  • Den gældende EU-regulering har begrænsninger, der hindrer passende regulering af AI, navnlig vedr. sikkerhed af produkter og services baseret på AI
  • Risici, der opstår i løbet af AI-løsningers livscyklus, håndteres ikke tilstrækkeligt i den eksisterende EU-regulering
  • Der er uvished om ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører, der optræder i forsyningskæden, herunder producent og kunde, når AI-løsningen ændrer sig undervejs grundet træning af algoritmen
  • AI kan give anledning til nye risici, der ikke direkte bliver adresseret i den eksisterende EU-regulering, herunder cybersikkerhed, personskade m.v.

EU-Kommissionen ønsker at håndtere disse problemfelter på EU-niveau fremfor på nationalt plan for at sikre det indre marked og global konkurrencedygtighed.

Nye retlige krav til AI-løsninger med høj risiko

Udover tilpasninger af gældende EU-lovgivning, ønsker EU-Kommissionen at introducere en ny lovgivningsmæssig ramme for regulering af AI. For at undgå at lovgivningen bliver unødvendigt indgribende og byrdefuld for de aktører, der beskæftiger sig med AI, lægger EU-Kommissionen op til en risikobaseret tilgang. Denne risikobaserede tilgang indebærer, at de nye retlige krav alene finder anvendelse på AI-løsninger, der kan anses for at være af ”høj risiko”.

En AI-løsning er ifølge EU-Kommissionen af ”høj risiko”, hvis begge følgende kriterier er opfyldt:

  • AI-løsningen anvendes i en sektor, hvor væsentlige risici generelt må forventes at forekomme, f.eks. sundhedssektoren, transportsektoren, energisektoren og dele af den offentlige sektor (herunder bl.a. asyl, migration, grænsekontrol, domstolene, socialforsorg, beskæftigelsesområdet m.v.). De relevante sektorer vil være udtømmende opregnet i den kommende ramme for regulering.
  • AI-løsningen anvendes på en måde, der indebærer, at væsentlige risici sandsynligvis vil opstå. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis anvendelsen har juridiske eller tilsvarende betydelige virkninger for enkeltpersoners eller virksomheders rettigheder, eller hvis anvendelsen udgør en risiko for personskade, død eller betydelig materiel eller immateriel skade. Inspirationen fra databeskyttelsesforordningen er her tydelig.

En AI-løsning vil med andre ord alene være omfattet af den nye regulering, hvis AI-løsningen anvendes i en relevant sektor og i sig selv indebærer sandsynlige, væsentlige risici.

Typer af krav

EU-Kommissionen kommer med et bud på følgende temaer, som reguleringen kan stille obligatoriske krav til for højrisiko-AI-løsninger:

  • Træningsdata – undgå bias og sikre sikkerhed
  • Data og journalføring – krav om dokumentation for og opbevaring af datasæt, programmering og tests m.v.
  • Informationsforpligtelser – herunder tydelig markering af AI-løsningens begrænsninger m.v.
  • Robusthed og nøjagtighed – sikre datakvalitet og reproducerbarhed m.v.
  • Menneskeligt tilsyn (”human oversight”) – sikre forskellige former for menneskelig involvering og validering
  • Specifikke krav for særlige former for AI-løsninger, f.eks. løsninger der anvendes til biometrisk fjernidentifikation

Det fremgår mere specifikt af hvidbogen, hvad der nærmere kan stilles af krav under disse temaer.

Krav om forudgående konformitetsvurdering

Udover de retlige krav til AI-løsninger med høj risiko, overvejer EU-Kommissionen at opstille et generelt krav om forudgående konformitetsvurdering (”objective, prior conformity assessment”). Dette krav har til formål at verificere og sikre, at AI-løsninger lever op til de relevante krav inden idriftsættelse.  

Den forudgående vurdering kan bestå i afprøvning, inspektion eller certificering af AI-løsningen, herunder tjek af AI-løsningens algoritme og træningsdatasæt. Generelt åbner EU-Kommissionen op for, at standarder og online-værktøjer kan spille en central rolle og facilitere compliance i forhold til dette krav. Dette vil især være gældende for små og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcerne til selv at foretage vurderingen.   

Kravet om forudgående konformitetsvurdering udgør dog ikke en vedvarende godkendelse af AI-løsningen. Der vil stadigvæk være mulighed for efterfølgende kontrol, f.eks. udført af nationale tilsynsmyndigheder.

Frivillig mærkningsordning

For de AI-løsninger, der ikke udgør en ”høj risiko”, introducerer EU-Kommissionen muligheden for at oprette en frivillig mærkningsordning. Mærkningsordningen vil være tilgængelig for alle interesserede aktører, der ønsker at pålægge sig selv at overholde hele – eller en officielt udvalgt del af – kravene for højrisiko-AI. Disse aktører vil ved overholdelse blive tildelt et særligt kvalitetsmærke for deres AI-løsning.

Idet kvalitetsmærkets forudsætninger går ud over de lovgivningsmæssige krav til AI-løsninger, vil aktørerne kunne anvende mærket som konkurrenceparameter. Mærket vil signalere udadtil, at den pågældende løsning både er troværdig og dataetisk i et nærmere bestemt omfang. Dog skal interesserede aktører være opmærksomme på, at kravene er bindende, så snart aktøren har tilmeldt sig mærkningsordningen. Det er således ikke muligt at afmelde sig ordningen igen.

Det er EU-Kommissionens forhåbning, at kvalitetsmærkede AI-løsninger vil forøge brugeres tillid til AI og dermed fremme den overordnede udbredelse af teknologien.

Hvad sker der nu?

Efter offentliggørelsen er hvidbogen nu i offentlig høring indtil den 19. maj 2020. I denne periode kan alle interesserede aktører kommentere på hvidbogens forslag. Herefter må det forventes, at EU-Kommissionen fremlægger sit endelige forslag til nye konkrete regler for brug af AI-løsninger.

Hvis du er interesseret i at vide mere om EU-Kommissionens planer om øget regulering af AI-løsninger, kan du høre mere herom på årets første møde i Databeskyttelsesnetværket den 5. marts 2020. Du kan tilmelde dig HER.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.