Fra drengedrøm til Højesteret

Fødselsdagsportræt

Partner og advokat Mattias Chor brænder for retssagsarbejdet, hvor han især fører komplekse, principielle skattesager for Skatte- og Vækstministeriet. Den 29. juni fylder han 40 år.

Partner og advokat Mattias Chor brænder for retssagsarbejdet, hvor han især fører komplekse, principielle skattesager for Skatte- og Vækstministeriet. Den 29. juni fylder han 40 år.

Stort tillykke til partner og advokat Mattias Chor, som i dag fylder 40 år.

Mattias har været fascineret af retssagsarbejdet siden barnsben. Da han nærmede sig afslutningen på jurastudiet ved Aarhus Universitet, søgte han en fuldmægtigstilling hos Poul Schmith, fordi han var tiltrukket af muligheden for hurtigt at møde i retten og at få møderet for landsret.

4 dage inden han blev advokat, bestod han sin anden prøvesag, der gav møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, og 5 år senere fik han møderet for Højesteret. Drengedrømmen gik i opfyldelse, da han som 34-årig førte sin første højesteretssag. 

Mattias er specialiseret i retssagsførelse, skatteret og skatteproces og arbejder især med sager for Skatte- og Vækstministeriet. Til en start var det skatteafdelingens mange retssager, der tiltrak ham, men med årene er det i lige så høj grad også blevet skatteretten. 

Skatteretten er spændende og udfordrende, fordi sagerne både kan handle om generelle principper og detaljerede regler – og på vidt forskellige områder, men altid baseret på en konkret problemstilling og med en samfundsmæssig dimension, fortæller Mattias. 

"Det er et enormt privilegium at arbejde med sager, som går ud på andet og mere end at flytte penge fra den ene lomme til den anden. Mange af sagerne har principielle eller vidererækkende aspekter, og vi har et betydeligt medansvar for, at sagerne løses rigtigt – både for det fællesskab, vi repræsenterer, og den borger, vi står overfor."

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.