- Der var i sagen tale om et udbud om levering af helikopterredningstjenester, hvor spørgsmålet for EU-Domstolen hovedsageligt gik på, om klager, der var blevet udelukket fra deltagelse i den pågældende udbudsprocedure som følge af manglende opfyldelse af mindstekravene til egnethed, fortsat havde retlig interesse og dermed adgang til at klage over udbuddet.
- Sagen vedrørte italiensk lovgivning, der generelt afskærer en økonomisk aktørs klagemulighed i ovenstående tilfælde.
- Domstolen konstaterede, at når en økonomisk aktør forud for tildelingsbeslutningen er blevet endeligt udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren for den pågældende kontrakt, kan aktøren udelukkes fra adgangen til at klage over tildelingsbeslutningen.
- Det er derfor også udelukkelsens endelige karakter, der er afgørende for, om den pågældende økonomiske aktør har mulighed for at klage. Ved endelig karakter forstås, at ordregiver har truffet beslutning om udelukkelsen af aktøren, ligesom det skal være opretholdt i klagesystemet.
- Dommen lægger sig i fin tråd med Domstolens tidligere praksis, herunder dom af 21. december 2016 i sag C-355/15, Bietergemeinschaft Technische Gebäudebetreuung GesmbH og Caverion Österreich GmbH mod Universität für Bodenkultur Wien. I denne sag udtalte Domstolen nemlig, at når en tilbudsgiver er blevet endeligt udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, er kontroldirektivet ikke til hinder for, at den pågældende tilbudsgiver nægtes adgang til at klage over tildelingsbeslutningen.
- Generelt må Domstolens praksis på dette område tages til indtægt for, at der ikke er væsentlige hensyn at tage til en tilbudsgiver, der ikke opfylder egnethedskriterierne, når udelukkelse er blevet endelig. Denne tilbudsgiver kan naturligvis ikke lide skade ved en eventuel overtrædelse i forbindelse med tildelingsbeslutningen, da pågældende tilbudsgiver under ingen omstændigheder ville kunne vinde udbuddet alligevel.
- Også Klagenævnet for Udbud har taget stilling til spørgsmålet om ukonditionsmæssige tilbudsgiveres adgang til at klage, jf. eksempelvis kendelse af 24. oktober 2022, KN Rengøring v/Henrik Krogstrup Nielsen mod Herlev Kommune. Det følger heraf, at klagers retlige interesse begrænses af, om denne vurderes ukonditionsmæssig. Der er med andre ord klageadgang for enhver virksomhed, der har deltaget i eller ville have kunnet deltage i det pågældende udbud, mens der er derimod ikke klageadgang for en tilbudsgiver, der ikke ville kunne have deltaget i udbuddet.
Har en økonomisk aktør retlig interesse i at klage over et udbud, hvis den pågældende aktør ikke selv kan deltage i udbuddet?
Domstolen fandt i denne sag, at klager ikke havde retlig interesse i at klage, da klager ikke opfyldte udbuddets egnethedskrav.
Domstolen fandt i denne sag, at klager ikke havde retlig interesse i at klage, da klager ikke opfyldte udbuddets egnethedskrav.
Specialister
Marianne Trojahn
Advokat, Senior Director
Victoria Viborg Lose
Advokatfuldmægtig