Sagens baggrund
En virksomhedsejer boede og drev virksomhed fra en ejendom i den ene ende af en kommunal villavej. I foråret 2024 besluttede kommunen at afspærre villavejen mod den tilstødende hovedgade. Beslutningen var begrundet i trafikale hensyn, herunder hensynet til at skabe bedre og mere sikre forhold for cyklister.
Kommunen fandt ikke, at virksomhedsejeren var part i sagen. Virksomhedsejeren klagede herefter til Vejdirektoratet, der den 19. juni 2024 afviste at behandle klagen, idet virksomhedsejeren (heller) ikke var klageberettiget.
Klageberettigelse og partsstatus
Hverken færdselsloven eller forvaltningsloven indeholder regler om, hvem der er klageberettiget. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for Vejdirektoratet, skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, hvor begreberne klageberettigelse og partsstatus har en nær sammenhæng. Det vil sige, at den pågældende skal have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.
Retssagen
Virksomhedsejeren indbragte Vejdirektoratets afgørelse for domstolene. Sagen handlede derved ikke om, hvorvidt kommunen lovligt kunne lukke vejen, men alene om virksomhedsejeren havde en sådan væsentlig og individuel interesse i kommunens beslutning, at Vejdirektoratet burde have realitetsbehandlet klagen.
Ved dom af 14. juli 2025 fandt byretten ikke grundlag for at tilsidesætte Vejdirektoratets afgørelse. Efter en samlet vurdering fandt retten, at vejlukningens vanskeliggørelse af virksomhedens muligheder for at få leveret varer til ejendommen ikke berørte virksomhedsejeren så intensivt og anderledes, at han var klageberettiget. Retten lagde vægt på, at der fortsat kunne leveres varer til virksomheden, og at en påstået salgsnedgang desuden ikke kunne anses dokumenteret.
Virksomhedsejeren ankede dommen til Østre Landsret, og der blev fremlagt en række yderligere dokumenter, fotos samt videoklip af de aktuelle forhold.
Ved dom af 2. juli 2026 stadfæstede landsretten byrettens dom. Landsretten udtalte, at selvom virksomhedsejeren (som nabo) var mere berørt af vejlukningen end trafikanter i almindelighed, medførte dette ikke, at han var så konkret og individuelt berørt, at han var berettiget til partsstatus.
Ved denne vurdering lagde landsretten navnlig vægt på, at vejadgangen fra ejendommen ikke blev afspærret eller på anden vis indskrænket, og at man fra ejendommen fortsat kunne komme ud på vejnettet med et motorkøretøj. Den omstændighed, at lastbiler havde sværere ved at levere varer til virksomheden, ændrede ikke herpå.
