Har naboer til kommunale vejprojekter partsstatus?

En virksomhedsejer, der drev virksomhed fra en ejendom på en nu afspærret villavej, mente sig så væsentligt og individuelt berørt af en kommunes beslutning om vejlukning, at han burde anses for part. Ved dom af 2. juli 2026 afviste Østre Landsret, at naboen kunne anses for konkret og individuelt berørt.

En virksomhedsejer, der drev virksomhed fra en ejendom på en nu afspærret villavej, mente sig så væsentligt og individuelt berørt af en kommunes beslutning om vejlukning, at han burde anses for part. Ved dom af 2. juli 2026 afviste Østre Landsret, at naboen kunne anses for konkret og individuelt berørt.

Sagens baggrund

En virksomhedsejer boede og drev virksomhed fra en ejendom i den ene ende af en kommunal villavej. I foråret 2024 besluttede kommunen at afspærre villavejen mod den tilstødende hovedgade. Beslutningen var begrundet i trafikale hensyn, herunder hensynet til at skabe bedre og mere sikre forhold for cyklister.

Kommunen fandt ikke, at virksomhedsejeren var part i sagen. Virksomhedsejeren klagede herefter til Vejdirektoratet, der den 19. juni 2024 afviste at behandle klagen, idet virksomhedsejeren (heller) ikke var klageberettiget.

Klageberettigelse og partsstatus

Hverken færdselsloven eller forvaltningsloven indeholder regler om, hvem der er klageberettiget. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for Vejdirektoratet, skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, hvor begreberne klageberettigelse og partsstatus har en nær sammenhæng. Det vil sige, at den pågældende skal have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.

Retssagen

Virksomhedsejeren indbragte Vejdirektoratets afgørelse for domstolene. Sagen handlede derved ikke om, hvorvidt kommunen lovligt kunne lukke vejen, men alene om virksomhedsejeren havde en sådan væsentlig og individuel interesse i kommunens beslutning, at Vejdirektoratet burde have realitetsbehandlet klagen.

Ved dom af 14. juli 2025 fandt byretten ikke grundlag for at tilsidesætte Vejdirektoratets afgørelse. Efter en samlet vurdering fandt retten, at vejlukningens vanskeliggørelse af virksomhedens muligheder for at få leveret varer til ejendommen ikke berørte virksomhedsejeren så intensivt og anderledes, at han var klageberettiget. Retten lagde vægt på, at der fortsat kunne leveres varer til virksomheden, og at en påstået salgsnedgang desuden ikke kunne anses dokumenteret.

Virksomhedsejeren ankede dommen til Østre Landsret, og der blev fremlagt en række yderligere dokumenter, fotos samt videoklip af de aktuelle forhold.

Ved dom af 2. juli 2026 stadfæstede landsretten byrettens dom. Landsretten udtalte, at selvom virksomhedsejeren (som nabo) var mere berørt af vejlukningen end trafikanter i almindelighed, medførte dette ikke, at han var så konkret og individuelt berørt, at han var berettiget til partsstatus.

Ved denne vurdering lagde landsretten navnlig vægt på, at vejadgangen fra ejendommen ikke blev afspærret eller på anden vis indskrænket, og at man fra ejendommen fortsat kunne komme ud på vejnettet med et motorkøretøj. Den omstændighed, at lastbiler havde sværere ved at levere varer til virksomheden, ændrede ikke herpå.

Hvad viser landsretsdommen?

Dommen viser, at selvom en nabo til et vejprojekt er mere berørt end trafikanter i almindelighed, f.eks. fordi naboen driver virksomhed fra ejendommen, har naboen ikke automatisk partsstatus (eller kan anses for klageberettiget). 

Når der er tale om kommunale vejprojekter, er det desuden afgørende for vurderingen, om adgangen til og fra ejendommen bliver afspærret, eller om den pågældende fortsat kan komme ud på vejnettet med et motorkøretøj. Dette harmonerer med, at vejlovgivningen jo ikke giver naboer/trafikanter et retskrav på, at det offentlige vejnet opretholdes på den for naboen/trafikanterne mest fordelagtige måde.

Dommen er på linje med Østre Landsrets dom af 25. januar 2023 (MRF 2023.24/MAD 2023.209 Ø), hvor landsretten fastslog, at naboer heller ikke efter byggelovgivningen automatisk kan anses for klageberettigede. Landsretten udtalte bl.a., at vurderingen heraf desuden må ske under inddragelse af de hensyn, som byggeloven varetager. Landsretten afgjorde herefter, at hverken udsigtstab eller værditab kunne begrunde klageberettigelse.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.