De to sager angik personer, som havde været fuldt skattepligtige til Danmark i nogle år, og i henholdsvis 2005 og 2007 anmeldte flytning til folkeregistret i forbindelse med udrejse til henholdsvis England og Tyskland.
De pågældende personer var fortsat registreret i SKATs systemer som fuldt skattepligtige, og der blev derfor fortsat udsendt årsopgørelser til dem, hvorved de blev skatteansat som fuldt skattepligtige til Danmark.
I 2016 henholdsvis 2017 flyttede personerne tilbage til Danmark, og de anmodede i den forbindelse om at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F (den såkaldte forskerskatteordning).
SKAT meddelte afslag på anmodningerne med den begrundelse, at de pågældende havde været skattepligtige til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Sagerne rejste derfor spørgsmålet, om de pågældende personer ifølge de foreliggende årsopgørelser skulle anses for at have været skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, eller om der i forbindelse med behandlingen af deres anmodninger om at blive beskattet efter forskerskatteordningen skulle foretages en efterprøvelse af, om en bedømmelse efter kriterierne i kildeskattelovens § 1 ville føre til, at deres skattepligt var ophørt fra og med indkomståret 2005, henholdsvis indkomståret 2007.
Højesteret fastslog, at årsopgørelserne som gyldige forvaltningsafgørelser må lægges til grund, når det skal afgøres, om en person ”har været skattepligtig” til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
I anden række angik den ene af sagerne spørgsmålet, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne inden for de seneste 10 år, således at den pågældende ikke skatteansættes som fuldt skattepligtig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten havde givet skatteyderen medhold i, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, hvilket Skatteministeriet ankede til Højesteret.
Højesteret fastslog med henvisning til, at skatteyderen ikke i forbindelse med fraflytning sørgede for, at der blev tilvejebragt et grundlag for, at skattemyndighederne kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Skatteministeriet fik på den baggrund fuldt medhold i sagerne for Højesteret.
Skatteministeriets interesser for Højesteret blev varetaget af advokat Tim Holmager bistået af advokat Halfdan Lien Kjær.