Sagens baggrund
Sagen udspringer af Panama Papers-komplekset.
I sagen havde skatteyderen tjent penge i Luxembourg, og pengene stod oprindeligt på en konto i Luxembourg tilhørende skatteyderen. I 2005 trådte EU’s rentebeskatningsdirektiv i kraft, og direktivet pålagde fra 1. juli 2005 banker i EU-landene at give oplysning til myndighederne i andre EU-lande, hvis deres statsborgere havde renteindtægter i banken, så myndighederne i hjemlandet kunne opkræve skat af renteindtægterne.
Skatteyderen stiftede herefter et selskab i Panama, hvortil der blev overført et større millionbeløb.
SKAT traf afgørelse om, at selskabet skulle beskattes af beløbet som tilskud, og at hovedaktionæren skulle beskattes af de beløb, der blev overført fra selskabet til skatteyderens datter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser. Skatteyderen indbragte herefter afgørelsen vedrørende maskeret udbytte for domstolene, og sagen blev – grundet dens principielle karakter – henvist til Vestre Landsret som 1. instans. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.