Højesteretsdom i blankmediesagen

Kulturministeriet skal ikke betale erstatning, fordi Copydan ikke har godtgjort at have lidt noget tab.

Kulturministeriet skal ikke betale erstatning, fordi Copydan ikke har godtgjort at have lidt noget tab.

I løbet af de seneste 4½ år har vi hos Poul Schmith/Kammeradvokaten bistået Kulturministeriet i den såkaldte blankmediesag.

Copydan havde krævet 1,3 mia. kr. i erstatning af staten. Det enorme beløb svarede angiveligt til Copydans tab som følge af, at den danske blankmedieordning ikke opfyldte kravene i Infosoc-direktivet. F.eks. mente Copydan, at staten burde have lagt en særlig ”afgift” på pc’er og mobiltelefoner, fordi privatpersoner angiveligt kopierer film og musik på disse enheder.

Vi er meget glade for, at Højesteret ved dom af 16. november 2023 gav os ret i, at Copydan ikke har lidt noget tab. Det skyldes bl.a., at privatpersoner kun har en begrænset adgang til at kopiere uden aftale med rettighedshaverne. Desuden er der sket en væsentlig stigning i anvendelsen af streamingtjenester, hvor eventuel kopiering sker efter aftale med og mod betaling til rettighedshaverne.

Under sagen illustrerede vi det smalle dækningsområde for blankmedieordningen på følgende måde:

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Du kan ikke tilmelde dig vores nyhedsbrev lige nu. Prøv igen senere. Vi beklager ulejligheden.