Sagens baggrund
Et kommanditselskab købte i 2001 en erhvervsejendom i England og finansierede købet hos en engelsk långiver. Lånet var i britiske pund, og både kommanditselskabets og kommanditisternes resthæftelse var begrænset til kommanditselskabets aktiver, der var stillet til sikkerhed for lånet.
I 2012 kom kommanditselskabets lejer i betalingsvanskeligheder, som førte til, at kommanditselskabet misligholdt det engelske lån. Den 31. december 2012 krævede den engelske långiver derfor hele lånet indfriet og tilskrev i den forbindelse forskellige gebyrer, herunder forfaldne renter og ”Early Redemption Fee”.
I september 2013 blev ejendommen solgt for et beløb, der ikke dækkede gælden til den engelske långiver. Som følge af den begrænsede hæftelse blev hverken kommanditselskabet eller kommanditisterne opkrævet restgælden.
Skattemyndighederne traf herefter afgørelser om, at kommanditisterne i indkomståret 2013 havde realiseret en skattepligtig gevinst på det engelske lån.
Tre af kommanditisterne indbragte skattemyndighedernes afgørelser for domstolene, hvor Retten i Lyngby og Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold. Efter at have fået tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet indbragte kommanditisterne sagerne for Højesteret, hvor kommanditisterne fremsatte et nyt anbringende om nystiftelse af gælden, som landsretten ellers havde afskåret.