Højesteretsdom om skattelempelse

Sagens baggrund

En skatteyder, der var ansat i Nokia Danmark A/S, blev i marts 2011 udstationeret til Nokia i Kina. I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse i januar 2013 overgik hans ansættelse på uændrede vilkår til Nokia Denmark, filial af Nokia Sales International OY. Skatteyderens udstationeringsaftale udløb den 14. oktober 2013, og han indgik den 22. oktober 2013 en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver, hvorefter hans ansættelsesforhold ophørte den 31. december 2013. I henhold til fratrædelsesaftalen skulle han inden udgangen af 2013 modtage løn i opsigelsesperioden samt en række fratrædelsesgodtgørelser.

Skatteyderen blev af skattemyndighederne indrømmet lempelse efter ligningslovens § 33 A for skatten af den løbende løn under sin udstationering i Kina, men ikke for den skat, der faldt på fratrædelsesgodtgørelser og løn i opsigelsesperioden. Skatteyderen var efter skattemyndighedernes afgørelse heller ikke berettiget til lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, da det ikke var godtgjort, at der var betalt skat af de omhandlede vederlag i Kina. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Østre Landsrets dom

Skatteyderen indbragte, ligesom en række øvrige tidligere ansatte i Nokia Danmark A/S, sin sag for domstolene, og den foreliggende sag blev som pilotsag henvist til landsretten som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Skatteministeriet anerkendte under retssagen, at der skulle ske fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A for to specifikke lønvederlag ydet ved afslutning af udstationeringen, og at der skulle ske forholdsmæssig lempelse for løn i opsigelsesperioden beregnet efter det antal måneder, skatteyderen havde udført arbejde i henholdsvis Danmark og Kina for Nokia-koncernen.

Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold, idet landsretten dog ikke var enig med ministeriet i, at fratrædelsesgodtgørelser omfattet af ligningslovens § 7 U generelt skal undtages fra anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 A, stk. 1. Landsretten fandt imidlertid konkret, at fratrædelsesgodtgørelserne måtte anses for erhvervet uden sammenhæng med udstationeringen, hvorfor skatteyderen alligevel ikke var berettiget til lempelse.

Højesterets dom

Skatteyderen ankede landsrettens dom til Højesteret, der afsagde dom den 11. maj 2023.

Højesteret tiltrådte, at skatteyderens ansættelsesforhold i Nokia-koncernen i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A skulle anses for ét ansættelsesforhold, og at dette spørgsmål ikke gav grundlag for at forelægge spørgsmål herom for Domstolen.

Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at indrømme skatteyderen yderligere lempelse for løn i opsigelsesperioden, end det som Skatteministeriet anerkendte for landsretten.

Højesteret fandt – i modsætning til landsretten – at fratrædelsesgodtgørelser efter ligningslovens ordlyd og forarbejder som udgangspunkt ikke er omfattet af adgangen til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Skatteyderen var heller ikke berettiget til lempelse efter fast administrativ praksis, der forudsætter, at fratrædelsesgodtgørelserne kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet i Kina.

Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret endvidere, at Kina som kildestat ikke var tillagt en eksklusiv beskatningskompetence, og at lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten derfor forudsatte, at der var betalt skat til Kina. Højesteret fandt efter sagens forløb ikke at kunne tage stilling til, om der var betalt skat i Kina af de omtvistede vederlag.

Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom

Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen i samarbejde med advokat Malthe Gade Jeppesen.