Hvornår har skatteforvaltningen afsendt varsel, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1?

Hvornår kan en agterskrivelse anses for afsendt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1’s forstand? Det har Retten i Hillerød haft lejlighed til at tage stilling til i en principiel sag, som Skatteministeriet indbragte for domstolene.

Hvornår kan en agterskrivelse anses for afsendt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1’s forstand? Det har Retten i Hillerød haft lejlighed til at tage stilling til i en principiel sag, som Skatteministeriet indbragte for domstolene.

Sagens baggrund

SKAT traf den 30. maj 2018 afgørelse vedrørende lempelse af skatteyderens indkomst efter ligningslovens § 33 A for indkomståret 2014. Forslaget til afgørelse var dateret den 1. maj 2018, men poststemplet den 2. maj 2018.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteministeriet indbragte afgørelsen for domstolene, og grundet sagens principielle karakter blev retten beklædt af 3 dommere.

Til støtte for, at fristen var iagttaget, gjorde Skatteministeriet gældende, at brevet med forslaget til afgørelse var afhentet af posten hos skattecentret den 1. maj 2018. Herved henviste ministeriet til en kvitteringsliste for rekommanderet post, som var undertegnet den 1. maj, og som angav bl.a. den omhandlede agterskrivelse til skatteyderen.

Skatteyderen gjorde heroverfor gældende bl.a., at kvitteringslisten ikke dokumenterede afsendelse inden for fristen den 1. maj 2018, da den ikke var stemplet, og da der ikke var oplysninger om, hvem der havde underskrevet kvitteringen. Desuden henviste skatteyderen til, at kuverten først var poststemplet den 2. maj 2018, hvilket ifølge skatteyderen måtte være det afgørende.

Retten i Hillerøds dom

Retten udtalte, at afsendelse efter en almindelig sproglig opfattelse og i overensstemmelse med praksis må forstås som overgivelse af en skrivelse til videre postbefordring til den angivne adressat. Retten udtalte videre, at et brev herefter anses for ”afsendt”, når det er overdraget til Post Danmark A/S til videre postbefordring, herunder i form af Post Danmark A/S’ afhentning af et brev.

Med henvisning bl.a. til en kvitteringsliste for rekommanderede breve, som var undertegnet den 1. maj, og som angav bl.a. den omhandlede agterskrivelse til skatteyderen, fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at agterskrivelsen var afsendt senest den 1. maj 2018.

Skatteministeriet fik desuden medhold i, at skatteyderen kun var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, i et nærmere påstået omfang. Skatteyderen fik ikke medhold i, at sagen på dette punkt skulle hjemvises til Landsskatteretten, fordi Landsskatteretten havde annulleret afgørelsen med henvisning til, at SKAT ikke havde iagttaget fristreglen. Retten henviste herved til, at afgørelsen af spørgsmålet om lempelse fordrer en stillingtagen til, hvorvidt skatteyderen har løftet den ham påhvilende bevisbyrde og ikke udøvelsen af et skøn, der rettelig skal udøves af skattemyndighederne. 

Skatteministeriets interesser for Retten i Hillerød blev varetaget af advokat Tim Holmager bistået af advokat Ida Nørgaard Hansen.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.