- Dommen angår prøvelse af Klagenævnet for Udbuds kendelser af henholdsvis 15. maj 2020 og 17. december 2020, hvor klagenævnet: 1) fandt, at ordregiver ikke var berettiget til at afvise tilbuddet med den laveste pris som ukonditionsmæssigt og 2) pålagde ordregiver at betale 2,1 mio. kr. i erstatning til den forbigåede tilbudsgiver. Ordregiver indbragte herefter kendelserne for domstolene.
- Sagen vedrørte et udbud af en rammeaftale om leje og vask af beklædning, hvor det bl.a. var et mindstekrav, at de tilbudte hvide t-shirts ikke måtte være gennemsigtige, og at det tilbudte it-system skulle indeholde nærmere beskrevne funktioner.
- To tilbudsgivere indgav tilbud, og tildelingskriteriet var laveste pris. Ordregiver afviste tilbuddet med den laveste pris som ukonditionsmæssigt, da t-shirten var gennemsigtig, hvilket var i strid med mindstekravet. Herefter blev kontrakten tildelt til tilbudsgiveren med den næstlaveste pris.
- Retten opretholdt klagenævnets kendelser og pålagde ordregiver at betale den forbigåede tilbudsgiver erstatning for positiv opfyldelsesinteresse, men forhøjede klagenævnets erstatningsudmåling betydeligt (fra 2,1 til 4,1 mio. kr.), idet retten i modsætning til klagenævnet medregnede en post til dækning af bortkommet tøj, da det henset til kontraktens karakter var sædvanligt, at der skulle påregnes bortkomst af en vis mængde tøj, hvilket lå inden for ordregiverens ansvarsområde, og da beløbets størrelse fandtes godtgjort ved fremlæggelse af fakturaer under den tidligere kontrakt.
Hvornår kan en kontrakt opretholdes efter annullation af tildelingsbeslutningen?
Ordregiver var ikke berettiget til at afvise tilbuddet med laveste pris og blev derfor pålagt at betale erstatning. Kontrakten blev dog opretholdt med den begrundelse, at der kun var to tilbudsgivere, og at den forbigåede tilbudsgiver fik erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse.
Ordregiver var ikke berettiget til at afvise tilbuddet med laveste pris og blev derfor pålagt at betale erstatning. Kontrakten blev dog opretholdt med den begrundelse, at der kun var to tilbudsgivere, og at den forbigåede tilbudsgiver fik erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse.
Specialister
Nicole Nørgaard Johnsson
Advokat
Grith Skovgaard Ølykke
Erhvervsjuridisk rådgiver, Senior Director, Ph.d.