I front for fremtidens energiforsyning

Partner og advokat Max Mølholm Harborg er optaget af at være med til at sikre en bæredygtig fremtid. Den 21. marts fylder han 40 år.

Partner og advokat Max Mølholm Harborg er optaget af at være med til at sikre en bæredygtig fremtid. Den 21. marts fylder han 40 år.

Stort tillykke til partner og advokat Max Mølholm Harborg, der i dag fylder 40 år.


For Max handler arbejdet som advokat ikke kun om paragraffer, men i høj grad om at bruge juraen til at understøtte fremtidens energiforsyning – både nationalt og internationalt. 


Max har i en årrække arbejdet som in-house advokat og har betydelig erfaring med store, teknisk komplekse offshore vindprojekter. Rollen som ekstern rådgiver trak dog i ham, og derfor vendte han i 2021 retur til advokatbranchen, da han startede hos os. 


"Muligheden for at være med til at udvikle forretningen inden for havvind og Poul Schmiths stærke kerneværdier var helt afgørende for mit skifte," fortæller Max.


I dag arbejder han i vores energiteam, hvor han er specialiseret i kontrakter inden for vedvarende energi.


"Jeg sætter stor pris på kompleksiteten af de kontrakter, som vi arbejder med – og på, at der bliver bygget noget, som er med til at sikre en bæredygtig fremtid. Derudover sætter jeg særligt pris på forhandlingerne, hvor de juridiske, kommercielle og tekniske aspekter møder det psykologiske forhandlingsspil. Det finder jeg yderst interessant."


Stort tillykke med fødselsdagen.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.