En køber kunne ikke rette et krav om tilbagebetaling af en fejlagtigt faktureret moms direkte mod skattemyndighederne, da momsen ikke var indbetalt til statskassen af sælgeren, som efterfølgende var gået konkurs.
En køber kunne ikke rette et krav om tilbagebetaling af en fejlagtigt faktureret moms direkte mod skattemyndighederne, da momsen ikke var indbetalt til statskassen af sælgeren, som efterfølgende var gået konkurs.
Et selskab havde til sin danske leverandør af mobiltelefoner betalt fakturaer ved køb af varer, som af leverandøren med urette var pålagt dansk moms.
Det var ubestridt, at det momsmæssige leveringssted for varerne ikke var Danmark, men Østrig og Holland, og at momsen derfor var faktureret med urette. Leverandøren havde ikke indbetalt momsen til skattemyndighederne og var efterfølgende gået konkurs, hvorfor selskabet ikke kunne få momsen tilbagebetalt fra leverandøren.
For Højesteret angik sagen, om selskabet kunne kræve et beløb svarende til den danske moms, som leverandøren fejlagtigt havde opkrævet, betalt af staten i den foreliggende situation, hvor leverandøren ikke havde indbetalt momsbeløbet til staten, og hvor leverandøren efterfølgende var gået konkurs.
Højesteret fandt i lyset af EU-Domstolens praksis om det spørgsmål, som sagen angik, at der ikke bestod en sådan rimelig tvivl om forståelsen af det EU-retlige neutralitetsprincip og effektivitetsprincip, at der var grundlag for at forelægge et præjudicielt spørgsmål herom for Domstolen som begæret af selskabet, jf. senest Domstolens domme af 13. oktober 2022 i sag C-397/21, HUMDA, og af 7. september 2023 i sag C-453/22, Schütte.
Højesteret udtalte endvidere, at bestemmelsen i momslovens § 52 a, stk. 7, alene regulerer forholdet mellem den person, der på en faktura urigtigt angiver, at et fakturabeløb indbefatter moms, og skattemyndighederne, og at bestemmelsen ikke giver grundlag for, at tredjemand, der har betalt momsbeløbet til fakturaudstederen, kan rette et tilbagebetalingskrav direkte mod skattemyndighederne.
På denne baggrund og i øvrigt af de af Vestre Landsret anførte grunde tiltrådte Højesteret, at selskabet ikke havde et krav mod Skattestyrelsen (stadfæstelse af SKM2022.620.VLR).
Vestre Landsret henviste i sin afgørelse bl.a. til EU-Domstolens domme i sag C-628/16, Kreuzmayr, og i sag C-424/12, Fatorie, som begge vedrørte tilfælde, hvor leverandøren ikke havde indbetalt den moms til statskassen, som var faktureret med urette. I disse domme fastslog Domstolen ikke, at modtageren af tjenesteydelserne, som uberettiget havde indbetalt momsen til leverandøren af de pågældende tjenester, kunne rette et tilbagebetalingskrav mod skattemyndighederne men bemærkede alene, at aftageren kunne anmode leverandøren om tilbagebetaling i henhold til national ret.
Landsretten fremhævede videre, at den fejlagtige angivelse af dansk moms i fakturaerne og betalingen af momsen til leverandøren udelukkende beroede på leverandørens og selskabets forhold, og at det ikke var godtgjort af selskabet, at der var grundlag for et betalingskrav mod Skattestyrelsen, hvor leverandøren ikke havde indbetalt den moms, der ikke skulle have været opkrævet, til statskassen.
Sagen blev varetaget af Bodil Søes Petersen med bistand fra David Auken.
Partner, Advokat (H)
Partner, Advokat (H)