Landsretsdom i sag om transfer pricing og indeholdelse af udbytteskat

Transfer pricing-sagen

Sagens baggrund

Sagen angik et dansk selskabs kontrollerede transaktioner med dets søsterselskab. Ved de kontrollerede transaktioner foretog det danske selskab råvareindkøb på vegne af koncernen, som blev solgt videre gennem søsterselskabet til en anden del af koncernen.  

Det var et tema i sagen, om to andre selskaber beliggende også var koncernforbundet med selskabet, og om samhandlen med disse selskaber herved også udgjorde kontrollerede transaktioner.

Alle tre selskaber var registreret på samme postboks-adresse hos et advokatfirma.

Skattemyndighederne havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af det danske selskabs indkomst, idet skattemyndighederne mente, at selskabets TP-dokumentation var mangelfuld og ikke kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8.

Skattemyndighederne udøvede derfor et skøn, hvor selskabets skattepligtige indkomst blev forhøjet.

Sagen angik, om skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over de kontrollerede transaktioner, og i bekræftende fald om skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes.

Østre Landsrets dom af 9. juni 2023

Landsretten fandt indledningsvis, at alle tre selskaber var koncernforbundne med det danske selskab, bl.a. på baggrund af selskabets TP-dokumentation, hvoraf det fremgik, at transaktionerne med selskaberne var koncerninterne. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabet efterfølgende havde oplyst, at der ikke var tale om koncernforbundne selskaber, herunder fordi oplysningerne havde været inkonsistente.

Landsretten fandt herefter, at selskabets TP-dokumentation var behæftet med en række mangler, der samlet set bevirkede, at dokumentationen ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om transaktionerne var foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at dokumentation ikke i tilstrækkelig grad indeholdt en beskrivelse af, hvorledes priser og vilkår rent faktisk var blevet fastsat.

Skattemyndighederne var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst. 

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, idet selskabet hverken havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten lagde herved bl.a. vægt på omfanget og karakteren af manglerne i oplysningsgrundlaget og det forhold, at skattemyndighederne forgæves havde forsøgt at fremskaffe yderligere oplysninger til brug for skatteansættelsen.

Landsretten lagde endvidere vægt på, at det danske selskab havde en central og værdiskabende funktion i koncernen, mens det udenlandske søsterselskab måtte betragtes som et rent gennemstrømningsselskab, som ikke havde nogen selvstændig forretningsmæssig berettigelse i koncernen. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der havde været skiftende oplysninger om søsterselskabets ansatte og at der ikke forelå nogen dokumentation for, at der havde været ansatte til at udføre de påståede aktiviteter i selskabet.

De efter skatteansættelsen udarbejdede analyser samt de øvrige af selskabet påberåbte forhold kunne ikke føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Sagen om kildeskat

Sagens baggrund

Det danske selskab havde indgået en agentaftale med det udenlandske søsterselskab, hvorved det danske selskab skulle købe og sælge derivatinstrumenter for at afdække det udenlandske søsterselskabs risici ved råvaretransaktioner (såkaldt ”hedging”).

Aftalen blev på et senere tid ophævet, men på trods af ophævelsen foretog det danske selskab efterfølgende 13 overførsler til søsterselskabet på i alt ca. 16 mio. USD, som angiveligt vedrørte den ophævede agentaftale.

Sagen angik herefter, om de 13 overførsler egentlig udgjorde skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 31, D, som det danske selskab herefter hæftede for ikke at have indeholdt kildeskat af, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. 

Østre Landsrets dom af 9. juni 2023

Landsretten fandt, ligesom i transfer pricing-sagen, at det udenlandske søsterselskab alene kunne anses for at have fungeret som et gennemstrømningsselskab, som ikke bar nogen risiko med råvarehandlen.

Landsretten fandt herefter og i lyset af sagens øvrige omstændigheder, at de 13 overførsler, ikke kunne anses for at være foretaget i henhold til førnævnte agentaftale.

Landsretten udtalte, at der i den foreliggende situation måtte påhvile selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der ikke var grundlag for at anse betalingerne som tilskud/-udbytte med afledt hæftelse for kildeskat. Landsretten fandt, at det danske selskab ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at risikostyringen blev overvåget på koncernniveau eller at transaktioner mellem selskaberne bogføringsmæssigt kunne afstemmes. Det var i øvrigt heller ikke godtgjort – som gjort gældende af selskabet for landsretten – at selskabet havde foretaget risikoafdækning på koncernens vegne.

Landsretten lagde endvidere til grund, at det danske selskab var bekendt med samtlige omstændigheder omkring overførslerne, og at der var tale om meget betydelige overførsler uden dokumentation herfor. Landsretten fandt på den baggrund, at det danske selskab havde handlet forsømmeligt og derfor hæftede for den manglende kildeskat, jf. dagældende kildeskattelovs § 69, stk. 1, jf. § 65, stk. 1.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.