Østre Landsret har afsagt endnu en dom om ligningslovens § 16 E. Dommen ligger i forlængelse af Højesterets to domme af 30. august 2022 og 8. februar 2023 om fortolkning og anvendelsen af bestemmelsen.
Sagens baggrund
Skatteyderen havde i indkomstårene 2013 og 2014 løbende foretaget hævninger i et selskab via en mellemregningskonto. I slutningen af hvert indkomstår var hendes gæld til selskabet blevet indfriet ved, at der på mellemregningskontoen blev krediteret en løn til hende, som dermed blev modregnet i gælden. Denne løn – der altså ikke blev udbetalt til hendes bankkonto – var selvangivet af skatteyderen.
Skatteyderen gjorde gældende, at hun kun var hovedanpartshaver i selskabet i 2014 og ikke også i 2013.
For landsretten handledes sagen alene om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af de løbende hævninger efter ligningslovens § 16 E, og om hun allerede havde ladet sig beskatte af disse hævninger i forbindelse med selskabets lønudbetalinger til hende sidst i de to indkomstår.
Landsrettens dom
Landsretten fandt, at skatteyderen var hovedanpartshaver i selskabet i begge indkomstår, og ligningslovens § 16 E fandt derfor anvendelse på lån ydet fra selskabet til skatteyderen i både 2013 og 2014.
Landsretten fandt dernæst i tråd med retsanvendelsen i de to højesteretsdomme, at skatteyderen var skattepligtig af de løbende hævninger i selskabet.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den løn, som var blevet krediteret i skatteyderens favør på mellemregningskontoen i slutningen af året, var udtryk for, at selskabet havde overført selskabets fordring på skatteyderen til skatteyderen. Der var således hverken i den foreliggende skriftlige dokumentation eller i de afgivne forklaringer for byret og landsret grundlag for at antage, at der skulle være tale om overførsel af en fordring som løn (som omhandlet i Skattestyrelsens styresignal SKM2014.825.SKAT, der er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 om Aktionærlån. Landsretten fandt det altså ikke afgørende, at lønnen ikke havde været udbetalt til skatteyderens bankkonto.
Skatteyderens skattepligtige indkomst skulle derfor heller ikke af denne grund nedsættes.
Sagen blev varetaget af Camilla Bjerg Ipsen og Robert Thomas Andersen.
