Landsretsdom om personlig skattepligt af indsætninger på foreningskonti

Landsret stadfæster dom om foreninger som skattesubjekt og muligheden for at beskatte fuldmagtshavere personligt af indsætninger på foreningskonti.

Landsret stadfæster dom om foreninger som skattesubjekt og muligheden for at beskatte fuldmagtshavere personligt af indsætninger på foreningskonti.

Sagens baggrund

I 2015 og 2016 blev der foretaget en række indsætninger på i alt ca. 4,6 mio. kr. på to konti registeret til en forening.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at to personer anført som formand og næstformand hver var skattepligtige af en tredjedel af de indsatte beløb på foreningskontiene og henviste bl.a. til, at de to var eneste fuldmagtshavere sammen med en person angivet som kasserer i foreningen.

Formanden og næstformanden klagede over Skattestyrelsens afgørelser til skatteankenævnet. De henviste bl.a. til, at de havde politianmeldt foreningens kasserer og fremlagde en erklæring, hvori kassereren forklarede, at han stod bag den konto, hvorpå størsteparten af indsætningerne var foretaget, og at han påtog sig ansvaret for aktiviteterne på kontoen.

Skatteankenævnet fandt i sine afgørelser, at formanden og næstformanden ikke var skattepligtige af indsætningerne og henviste bl.a. til tilståelsen fra kassereren.

Skatteministeriet var uenig i skatteankenævnets afgørelser og indbragte dem for Retten i Aarhus, hvor sagen blev behandlet af tre dommere. 

Byrettens dom

Byretten udtalte, at foreningen ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskatteloven og derfor ikke kunne være indkomstmodtager i skattemæssig henseende.

Byretten tilsidesatte desuden formandens og næstformandens forklaringer om, at de ikke havde kendskab til den ene foreningskonto.

Herefter udtalte byretten, at formanden og næstformanden under de foreliggende omstændigheder, hvor de bl.a. havde haft rådighed over foreningskontiene, skulle anses for indkomstmodtagere af indbetalingerne på kontiene, medmindre de kunne føre et objektivt bevis for, at pengene stammede fra midler, der allerede var beskattet eller var undtaget fra beskatning.

Da formanden og næstformanden ikke havde ført et sådant objektivt bevis, gav byretten Skatteministeriet medhold i, at formanden og næstformanden hver var skattepligtige af en tredjedel af indsætningerne på foreningskontiene.

Byretten gav også Skatteministeriet medhold i, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af formandens og næstformandens skatteansættelser.

Da byretten heller ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen som påstået af formanden og næstformanden, fik Skatteministeriet medhold i sagen, og skatteankenævnets afgørelser blev ændret.

Landsrettens dom

Næstformanden ankede sagen til Vestre Landsret, som tiltrådte byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tiltrådte herunder – i mangel af mere sikre holdepunkter for andet – at der var sket en ligelig fordeling af indsætningerne på foreningskontiene.

Læs mere om vores rådgivning om skatter og afgifter.