Med-for-hvad? Reglerne om medforældreskab anno 2024

Medforældreskab har stor betydning for mange familier i Danmark. Der er nemlig flere familiekonstellationer, hvori der kan indgå en medforælder, for eksempel når det ikke er muligt for begge forældre at være genetisk forbundet med deres barn. Dette kan være tilfældet, når homoseksuelle par får børn, eller når et par af andre årsager ikke begge kan blive biologiske forældre, f.eks. hvor et barns tiltænkte mor ikke har mulighed for at føde barnet.

I takt med at der er kommet et mere pluralistisk familiesyn, har der i løbet af de seneste år været øget fokus på reglerne om medforældreskab i Danmark og EU, herunder som følge af en række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ved EU-Domstolen samt borgerinitiativer i Danmark. Både på grund af Danmarks internationale forpligtelser samt den samfundsmæssige og politiske opmærksomhed på emnet ser det nu ud til, at en lovændring er på vej.

Der er løbende diskussioner af, om køn er en fast eller flydende størrelse, hvoraf sidstnævnte indikerer, at betegnelserne mor og far ikke nødvendigvis kan knyttes til et bestemt køn. For læsevenlighedens skyld har vi i artiklen her valgt at omtale den fødende og/eller kvindelige forælder som mor.

Hvornår er man forælder efter gældende dansk ret?

I dansk ret er det nuværende juridiske forældreskab bygget op om en formodning for, at den ene forælder føder barnet, og at den anden enten er far eller medmor. Det betyder, at partneren til en mor, der selv føder sit barn, i en heteroseksuel relation kan blive far, og at partneren til en mor, der selv føder sit barn, i en lesbisk relation kan blive medmor.

Anderledes ser det ud, hvis ingen af forældrene har født barnet. Det kan for eksempel være tilfældet, når der er tale om to fædre, eller hvor et barn undfanges via en surrogataftale. For to fædre gælder det, at den far, som deler DNA med barnet, automatisk bliver tildelt juridisk faderskab. Den anden far kan efter nuværende regler alene blive juridisk forælder via stedbarnsadoption. For par, som får et barn via en surrogataftale, bliver den part, som deler DNA med barnet, ligeledes automatisk forælder. Den anden part er derimod på samme måde henvist til stedbarnsadoption for at opnå juridisk forældreskab.

Gældende dansk ret fører således til, at der ikke er samme rettigheder for forskellige typer af regnbuefamilier.

Hvis Rasmus og Kristian ønsker sig et barn, hvortil Rasmus yder DNA, vil kun Rasmus automatisk blive juridisk far, mens Kristian vil skulle gå igennem stedbarnsadoption. Hvis Katrine derimod får et barn med en lesbisk partner, Louise, som føder barnet, vil Katrine automatisk blive medmor.

Den juridiske status for medforældre uden genetisk tilknytning til deres børn er dermed afhængig af, om ens partner har født barnet, snarere end om ens partner er biologisk forælder til barnet.

Det var netop denne forskel, der udløste borgerforslaget ’Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier’ i januar 2022. Forslaget gjorde opmærksom på, at forældreskab ikke kan deles mellem to medfædre på samme måde, som det kan deles mellem to medmødre. Forslaget om at udrydde denne forskel fik på rekordtid over 87.000 underskrifter, hvorefter det blev drøftet i Folketinget.

Krav fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

Kort efter det danske borgerforslag om medfaderskab afsagde EMD dom i en sag mod Danmark om medforældreskab.

Sagen, KK m.fl. mod Danmark (25212/21), handlede om et heteroseksuelt par, som havde benyttet sig af en kommerciel surrogataftale med en surrogatmor i Ukraine. Surrogatmoderen fødte mod betaling tvillinger, som bar den tiltænkte danske fars DNA samt DNA fra donerede æg. Tvillingerne kom til Danmark, og den tiltænkte far blev automatisk deres juridiske far på grund af den genetiske forbindelse. Den tiltænkte mor – som altså hverken havde født børnene eller ydet DNA – blev derimod ikke tvillingernes juridiske mor. Hun ansøgte om at adoptere tvillingerne, men dette blev afvist af de danske myndigheder med den begrundelse, at en surrogataftale, der indebærer betaling af surrogatmoderen, ikke er lovlig i Danmark. Sagen illustrerer dermed, at forældre er ringere stillet, hvis ingen af dem har født deres barn.

EMD konkluderede i sin dom – med størst mulig dissens (fire stemmer mod tre) – at Danmark i KK-sagen havde krænket menneskerettighederne. Flertallet i EMD fandt nemlig, at de danske myndigheder ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til børnenes interesse, da man afviste at lade deres tiltænkte mor adoptere dem. Konkret tilsagde tvillingernes ret til privatliv nemlig, at de skulle have et juridisk barn-forælder-forhold til deres tiltænkte mor med henblik på at sikre deres stilling i forhold til bl.a. arv, forsørgelse, samvær og statsborgerskab. Ifølge EMD var det dog alene børnenes – og ikke moderens – menneskerettigheder, der var blevet krænket.

KK-dommen forpligter Danmark til at undgå lignende krænkelser i fremtiden. Derfor har Europarådet efterfølgende iværksat sin sædvanlige implementeringsproces, der skal sikre, at Danmark efterlever dommen ved at fuldføre de nødvendige lov- og praksisændringer. Som led i denne proces skal Danmark oplyse til Europarådet, hvordan man har tænkt sig at efterleve dommen. Sagen kan også blive indstillet til debat blandt Europarådets 46 medlemslande, hvis Danmark ikke hurtigt sikrer, at der sker fuld implementering.

Europa-Kommissionen udvider sin værktøjskasse

Ikke blot i Danmark, men også på EU-niveau er der en hastig udvikling i reglerne om medforældreskab. Navnlig har Europa-Kommissionen for nylig præsenteret et forordningsudkast, som har til formål at indføre en såkaldt europæisk forældreskabsattest. Hermed vil én medlemsstats dokumenter om forældreskab skulle accepteres på tværs af Unionen.

Forordningsudkastet blev præsenteret som en reaktion på, at EU-Domstolen med sin dom af 14. december 2021 i Stolichna obshtina, rayon "Pancharevo" (C-490/20) og sin kendelse af 24. juni 2022 i Rzecznik Praw Obywatelskich (C-2/21) har slået fast, at et barn ikke må stilles ringere ved flytning fra ét EU-land til et andet, alene fordi barnets forældre er af samme køn. Dermed må en medlemsstats myndigheder for eksempel ikke nægte at registrere en fødselsattest fra en anden medlemsstat med henvisning til, at den indeholder to medmødre eller -fædre.

Den foreslåede forordning om en europæisk forældreskabsattest er omfattet af det danske retsforbehold. Dermed vil en eventuel vedtagelse af forordningen ikke have direkte virkning i Danmark, medmindre Danmark vælger at tilslutte sig reglerne på mellemstatsligt grundlag.

Danske lovændringer på vej

På baggrund af borgerforslaget om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier vedtog Folketinget allerede i 2022 en hensigtserklæring om at gøre dette til virkelighed. Dermed forpligtede den daværende regering sig til at fremsætte et konkret lovforslag, som muliggør registrering af medfædre.

At sikre medfædreskab i praksis kræver imidlertid også stillingtagen til forældreskab i forbindelse med surrogataftaler. To fædre, som ønsker sig et barn, der er genetisk knyttet til den ene far, må nemlig nødvendigvis benytte sig af en surrogatmor.

I lyset af den kendsgerning – samt EMD’s KK-dom – indgik en række partier den 5. februar 2024 en bred politisk aftale om at ændre forældreskabsreglerne ved surrogataftaler. Hermed lægges der op til et lovforslag, der vil betyde, at børn, der er kommet til verden via en surrogatmor, nemmere kan få et juridisk barn-forælder-forhold til deres tiltænkte forældre. Lovforslaget, som endnu ikke er præsenteret, skal dermed både implementere KK-dommen og det fremlagte borgerforslag.

I aftalen understreges det bl.a., at børn, der fødes på grundlag af en kommerciel surrogataftale – det vil sige en aftale, hvorefter surrogatmoderen modtager betaling – skal have deres forældreforhold fastlagt hurtigt. Da kommercielle surrogataftaler fortsat ikke er lovlige i Danmark, kan sådanne aftaler alene indgås med surrogatmødre i udlandet. For at sikre børnenes rettigheder, lægges der op til, at ansøgningen om forældreskab kan indgives, allerede mens de tiltænkte forældre endnu befinder sig udlandet, så Familieretshuset kan træffe afgørelse om forældreskabet i forbindelse med barnets ankomst til Danmark. I den forbindelse lægges der dog op til at stille krav om, at mindst én af de tiltænkte forældre er genetisk knyttet til barnet, og at surrogatmoderen har samtykket til overladelsen af forældreskabet til ansøgeren.

Med den politiske aftale ønsker man også tidligst muligt at sikre forældreforholdet for børn, som kommer til verden på grundlag af en surrogataftale uden betaling, kaldet en altruistisk surrogataftale. Det foreslås derfor, at altruistiske surrogataftaler, der indgås i Danmark, skal godkendes og registreres af Familieretshuset. På den måde vil de tiltænkte forældre blive registreret som forældre til barnet allerede ved fødslen.

Udover den politiske aftale har Social- Bolig- og Ældreministeriet oplyst til Europarådet, at man i lyset af KK-dommen vil foreslå en ændring af adoptionslovens § 15. For nuværende forbyder bestemmelsen adoption, hvis der er penge involveret. Ministeriet forventer at kunne præsentere et forslag til alle relevante lovændringer i efteråret 2024.

Et vendepunkt for medforældre i Danmark?

Selv om de konkrete lovforslag stadig afventes, er det tegn på, at de danske regler om medforældreskab er under forandring. De nye regler vil kunne ligestille regnbuefamilier yderligere og tage udgangspunkt i et mere pluralistisk familiesyn. Samtidigt er det væsentligt, at de konkrete lovforslag også afvejer andre hensyn, herunder dem som kommercielle surrogataftaler giver anledning til at overveje. Etisk Råd har f.eks. konkluderet, at kommercielt surrogatmoderskab indebærer en risiko for at presse udenlandske kvinder i økonomisk nød, og at der kan forekomme salgslignende aftaler, der involverer børn.

Europa-Kommissionens indsatser understreger, at de danske regler om medforældreskab indgår i en hastigt foranderlig EU-kontekst, hvor den eksisterende juridiske værktøjskasse udvides for at sikre ligebehandling af LGBT+-personer, f.eks. når de eller deres familier er vandrende unionsborgere.

Vi vil i EU-teamet følge udviklingen i (vordende) medforældres vej til at blive anerkendt som juridiske forældre til deres børn. Udviklingen på området illustrer i hvert fald, at juraen er et vigtigt middel til at sikre rettighederne for LGBT+-personer i praksis, herunder for de mange regnbuefamilier, der findes i Danmark.