Retssag om erstatningskrav
Et konkursbo anlagde i marts 2022 en retssag mod selskabets tidligere direktør og eneejer. Konkursboet nedlagde i denne forbindelse påstand om betaling af kr. 1,7 mio.
Det var under konkursbehandlingen konstateret, at selskabet havde betalt fakturaer før konkursen, som fremstod uden realitet (i daglig tale en "fakturafabrik"). Dette blev i den konkrete sag understøttet af en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvor det blev vurderet, at der var berettiget tvivl om fakturaernes realitet.
Skattestyrelsen anførte som begrundelse herfor, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne til underleverandørerne, herunder i form af korrespondance, samhandelskontrakter og kontaktoplysninger. Der fandtes desuden ikke underbilag til fakturaerne i form af timesedler/arbejdssedler eller identitet på underleverandørernes ansatte. Hertil kom, at Skattestyrelsen ikke kunne komme i kontakt med underleverandørerne.
Konkursboet gjorde på denne baggrund gældende, at selskabets direktør var erstatningsansvarlig for boets tab.
Delt bevisbyrde
Direktøren blev under hensyn til sagens omstændigheder pålagt bevisbyrden for, at selskabet havde modtaget modydelser for betalinger til selskabets underleverandører.
Østre Landsret fandt, at direktøren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Det blev derfor lagt til grund, at selskabet ikke havde modtaget ydelser for selskabets betalinger.
Tilsidesættelse af selskabslovens bestemmelser
Østre Landsret fandt i den konkrete sag, at direktøren/ejeren havde disponeret på en måde, der var åbenbart egnet til at skaffe denne eller andre vinding på selskabets bekostning. Han havde derved handlet i strid med selskabslovens § 127.
Han havde desuden tilsidesat selskabets væsentlige interesser, hvorfor betalingerne var ugyldige i medfør af selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3.
Direktøren var derfor erstatningsansvarlig for selskabets tab, jf. selskabslovens § 361, stk. 1. Tabet udgjorde kr. 1,7 mio., hvilket svarede til de samlede betalinger af fiktive fakturaer.
Sagen var anlagt af et konkursbo, hvor advokat Rune Derno var udpeget som kurator.
Dommen er publiceret i U 2024.3906 Ø.