Ny dom fra Højesteret i sag om transfer pricing

Skattemyndighederne var ikke berettiget til at udøve et skøn over prisfastsættelsen af selskabets indtægter ved varesalg til koncernens salgsselskaber, idet selskabets transfer pricing-dokumentation ikke var mangelfuld, og da Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at transaktionerne ikke var foretaget på armslængdevilkår.

Skattemyndighederne var ikke berettiget til at udøve et skøn over prisfastsættelsen af selskabets indtægter ved varesalg til koncernens salgsselskaber, idet selskabets transfer pricing-dokumentation ikke var mangelfuld, og da Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at transaktionerne ikke var foretaget på armslængdevilkår.

Sagen vedrørte ansættelsen af EET Groups skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 angående selskabets indtægter ved varesalg koncernens salgsselskaber.

Højesteret fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at forhøje EET Groups skattepligtige indkomst i 2010-2012 skønsmæssigt med henvisning til at transfer pricing-dokumentationen vedrørende salgsselskaberne i Norge og Spanien var mangelfuld, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. 

Angående spørgsmålet, om Skatteministeriet havde godtgjort, at EET Groups samhandel med salgsselskaberne ikke var på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, udtalte Højesteret, at det bl.a. måtte bero på en sædvanlig bevisvurdering af oplysningerne i sagen, om Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden. Vurderingen må foretages i lyset af den omhandlede virksomheds aktiviteter og forhold i øvrigt. Statistiske beregninger kan indgå i bevisvurderingen på samme måde som andre oplysninger.

Højesteret fandt, at den omstændighed, at avancerne for en række af salgsselskaberne lå uden for det interkvartile spænd (de midterste 50 %) for avancerne for benchmarkselskaberne ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at godtgøre, at EET Group og salgsselskaberne ikke havde handlet på armslængdevilkår. Højesteret udtalte endvidere, at beregningerne af det interkvartile spænd kun i begrænset omfang var egnet til at belyse, om der i den foreliggende sag ikke var handlet på armslængdevilkår, idet der kun forelå oplysninger om et ret begrænset antal benchmarkselskaber. På dette punkt omgjorde Højesteret landsrettens dom. 

Herefter og efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for, at EET Group ikke havde handlet på armslængdevilkår med sine salgsselskaber.

Højesteret frifandt på den baggrund EET Group.

Skatteministeriets interesser for Højesteret blev varetaget af advokat Steffen Sværke og advokat Tim Holmager og bistået af advokat Anja Sommer og erhvervsjuridisk fuldmægtig Camilla Damm Bager

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.