Sagen handlede om, hvorvidt en virksomhedsoverdragelse, der var påstået sket efter konkursdekretets afsigelse, reelt var tilrettelagt forud for konkursen, således at lønmodtagerkrav vedrørende perioden forud for konkursen påhvilede erhverver og ikke kunne rettes mod Lønmodtagernes Garantifond.
Der var under ankesagen enighed om, at erhververs overtagelse af driften af virksomheden udgjorde en økonomisk enhed, der havde bevaret sin identitet, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, hvorfor dette ikke var et tema under ankesagen. Der var dog fortsat uenighed om, hvilke forberedende handlinger, der havde fundet sted inden dekretets afsigelse.
I forbindelse med skifteretsmødet oplyste virksomhedens direktør til kurator, at driften var indstillet, og virksomheden aflåst. Kurator fik derudover at vide, at varelageret også var blevet frasolgt.
Erhverver, der under sagen gjorde gældende, at han havde fået kendskab til konkursen via en bekendt og ved dagen inden konkursen at have besøgt virksomheden, var til stede i skifteretten sammen med virksomhedens ledelse.
Både erhverver og virksomhedens tidligere ledelse gjorde dog under retssagen gældende, at de ikke havde mødt hinanden forud for skifteretsmødet.
Få timer efter afsigelsen af konkursdekretet indkaldte overdrager og den tidligere ledelse en række af virksomhedens lønmodtagere til et møde på virksomhedens adresse, hvor det blev oplyst, at erhverver ville overtage driften af virksomheden. Erhververen gjorde under sagen gældende, at dette møde blev afholdt efter forudgående aftale med kurator, hvilket blev bekræftet af den tidligere ledelse under vidneforklaringerne.
Dette blev dog afvist af kurator, ligesom det også blev afvist, at kurator havde haft drøftelser med erhverver om en videreførelse af virksomheden. Kurator forklarede under vidneforklaringen, at hun tydeligt havde instrueret erhverver og den tidligere ledelse i, at virksomheden skulle holdes lukket.
Samme aften og de efterfølgende dage fortsatte driften imidlertid som sædvanligt ved brug af de samme lønmodtagere efter erhververens instruktion.
Ni dage senere opsagde og fristillede kurator alle lønmodtagere på virksomheden, idet det ikke var lykkedes for konkursboet at overdrage virksomheden.
Under vidneforklaringen oplyste erhverver, at det først var herefter, at han besluttede sig for, at han ønskede at overtage driften af virksomheden. Derfor oprettede erhverver et selskab til dette formål, og ca. tre uger efter konkursen blev der indgået en lejekontrakt vedrørende virksomhedens lokaler. Kontrakten blev dog ikke indgået med konkursboet, idet boet ikke rådede over lokalerne.
Landsrettens resultat
Der var for landsretten ny bevisførelse, blandt andet i form af to tidligere lønmodtagere. Her kom det frem, at den ene lønmodtager et par uger forud for konkursen havde set erhverver sammen med den tidligere ledelse på virksomheden.
Landsretten fandt efter bevisførelsen, at overdrager og erhververs forklaringer var usandsynlige og i klar modstrid med det, som kurator og den tidligere lønmodtager havde forklaret, hvorfor overdrager og erhververs forklaringer blev tilsidesat.
Videre fandt landsretten, at det henset til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem konkursen og erhververs faktiske overtagelse af driften var ubetænkeligt at lægge til grund, at overdragelsen af virksomheden var aftalt eller i hvert fald tilrettelagt forud for konkursen. Den omstændighed, at erhververs virksomhed først blev stiftet syv dage efter kunne ikke føre til et andet resultat.
Idet det samtidig var godtgjort, at der ikke forelå en aftale om overdragelse af virksomheden mellem konkursboet og erhverver, var der ikke grundlag for at behandle erhververs overtagelse af virksomheden som en virksomhedsoverdragelse i konkurs med den virkning, at erhverver ikke var indtrådt i lønmodtagerforpligtelser vedrørende perioden forud for konkursen.
Derfor hæftede erhververen for alle lønmodtagerforpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1.
